Magnus Widgren får de samme spørgsmål fra sine kunder som alle andre marketingfolk: Hvordan kan vi sælge mere? Hvordan får vi mere loyale kunder, der vender tilbage igen og igen? Hvordan får vi vores kunder til at ville handle hos os?
Han mener, at svaret allerede findes – og at det handler om relevans og om at forstå nutiden.
– Vi lever i en helt speciel tid. Aldrig nogensinde før har vi mennesker haft en mere negativ indstilling til markedsføring. Samtidig er vi hele tiden på udkig efter underholdning her og nu. Det betyder, at vi skal være mere relevante og interessante i den almindelige kommunikation med vores kunder, når vi møder dem. For eksempel i transaktionsøjeblikket.
– Hvis I har en database med viden om kunderne – så brug den for guds skyld, så I kan gå fra transaktion til relation, siger Magnus Widgren.
Nemt frem for pris og kvalitet
Når det gælder transaktionen, har kunderne en masse spørgsmål, som de helst vil have besvaret hurtigst muligt – hvad skal jeg betale, hvornår skal jeg betale, og hvordan skal jeg betale? Marketingfolk glemmer ofte, at transaktionen er "The Magic Moment" for kunden. Det er hér, det hele bare skal fungere.
– Vi er derfor nødt til at blive bedre til at bruge transaktionen, siger Magnus Widgren og citerer dr. Nicola Millard, fremtidsforsker hos British Telecom.
– Hun siger, at "jo nemmere det er at interagere med dit varemærke, jo mere loyale kunder får du." Det er en vigtig pointe. Kunden vælger altid det nemme frem for pris og kvalitet, også selv om det koster mere.
I dag efterlader kunderne en masse spor, f.eks. i forbindelse med et køb eller et næsten gennemført køb. Det handler simpelthen om at bruge alle disse data med det samme – og knytte dem til kommunikation.
– Hvis I har en database med viden om kunderne – så brug den for guds skyld, så I kan gå fra transaktion til relation, siger Magnus Widgren.
Datadrevet kreativitet
Kort fortalt fungerer automatiseret datadrevet kreativitet på den måde, at man tester et udvalg af indholdet på forskellige målgrupper i forskellige kanaler. Ved hjælp af kunstig intelligens får hver kreativ enhed mellem 0 og 100 point. Derefter versioneres indholdet baseret på indsigten fra disse data, og der oprettes helt automatisk et unikt indhold.
– Hvis man producerer indhold, skal man tænke på en anden måde. Det handler ikke længere om et slutprodukt, der skal udvikles og derefter versioneres. Man er i stedet nødt til at tænke på, hvad kunden ønsker at opnå, og derefter udvikle de rigtige komponenter – til alle og overalt, forklarer Magnus Widgren.
Det bliver også nemmere at få varemærket til at kommunikere konsekvent på forskellige markeder. Det er muligt at skabe lokale budskaber og alligevel være "on brand".
– Vi har nu 50 forskellige scener, hvor hver scene har et unikt formål. Vores AI klipper automatisk forskellige versioner af materialet sammen, og så tester vi det på YouTube i forhold til forskellige målgrupper.
Modulært indhold
Magnus Widgren taler om et helt modulært indhold i stedet for en "one size fits all"-kampagne. Og hvordan traditionel segmentering bliver helt forældet, når vi kan se og bruge live data fra forbrugerne.
– Det er utrolig spændende. Vi kan f.eks. med det samme se, hvad der sker, hvis vi udskifter en bestemt type indhold.
Han fortæller om en aktuel case, de har for et internationalt kendt drikkevarebrand, hvor de gennem de sidste to år har lagt videomateriale ind på Edisens platform.
– Vi har nu 50 forskellige scener, hvor hver scene har et unikt formål. Vores AI klipper automatisk forskellige versioner af materialet sammen, og så tester vi det på YouTube i forhold til forskellige målgrupper. Hvis vi ser, at noget fungerer godt i Spanien, tester vi det også i Mexico. Og så videre.
Fuldstændig styr på materialer og budget
Det, Magnus Widgren bedst kan lide ved at arbejde på denne måde, er genbrugstankegangen. Normalt kontakter du dit bureau og køber en kampagne, som helt sikkert leverer et godt resultat. Men som regel kun én gang. Det er svært at genbruge færdige ideer og resultater.
– Nu kan vi i stedet aktivere en 360°-løsning, der aktiverer kampagner i alle mulige kanaler, så længe materialet er relevant. Og du har hele tiden fuldstændig styr på dit materiale, hvilke rettigheder der gælder, og hvornår du skal købe nyt og hvor meget, konstaterer han.