Når Danmark inden længe overgår til Nemhandel eDelivery er det et led i EU's samlede målsætning om at lette samarbejdet på tværs af grænser med fælles europæiske standarder. Og bogføringsloven, den skal minimere snyd.
Hos PostNord Strålfors følger vi helt naturligt den teknologiske udvikling og tilpasser løbende vores løsninger og services, så de matcher udviklingen i markedet. Lige for tiden fylder overgangen til eDelivery, og du er sikkert også opmærksom på den nye bogføringslov. Tiltag, der på forskellig vis styrker sikkerheden og optimerer samarbejdet. Men hvorfor nu? Og hvad betyder det for dig?
Fælleseuropæiske standarder skal fjerne barriere
Historisk set har nationale løsninger domineret de digitale services i de Europæiske lande, hvilket udgør en barriere for handels- og myndighedssamarbejdet på tværs af grænser. Tilbage i 2014 tog man derfor i EU-initiativ til CEF (Connecting Europe Facility), og eDelivery er en blandt flere digitale byggesten udledt af CEF-initiativet.
I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der står bag udviklingen af Nemhandel eDelivery, som den nye infrastruktur til transport af elektroniske bilag kommer til at hedde på dansk. Den nye forsendelsesmetode vil over tid erstatte Nemhandel RASP (eller OIORASP), som siden 2005 har sikret, at offentlige myndigheder kunne modtage og afsende regnskabsbilag elektronisk.
I en periode vil Nemhandel eDelivery og Nemhandel RASP køre parallelt, men 30. april 2024 udfases Nemhandel RASP og erstattes 100% af Nemhandel eDelivery.
Nemhandel eDelivery ligner Peppol
Nemhandel eDelivery baserer sig på de samme byggesten som Peppol, men med ekstra funktionalitet som f.eks. muligheden for at offentliggøre afsenderinformation med henblik på at modtage kvitteringer og meddelelser. Peppol er den internationale infrastruktur for digital udveksling af forretningsdokumenter. PostNord Strålfors har været godkendt Peppol-operatør siden 2012 og har omfattende erfaring med de krav, der er forbundet med eDelivery. Som kunde hos PostNord Strålfors skal du ikke bekymre dig om hverken Peppol eller eDelivery, fordi alle vores løsninger altid er ajour med udviklingen.
OIOUBL version 3.0 giver nye muligheder
Med Nemhandel eDelivery følger også en opgradering af OIOUBL-formatet fra version 2.02 til version 3.0. Opgraderingen er fra Erhvervsstyrelsens side blevet udskudt frem til maj 2024. Ifølge Erhvervsstyrelsen forventes den kommende opgradering at bringe dokumenterne tættere på de tilsvarende Peppol-dokumenter, stramme op på en række definitioner og fortolkninger, og rydde op i Nemhandels profilpakker, så de tættere følger Peppols designkonvention for profiler og koreografier. PostNord Strålfors følger ændringerne tæt, og vi opdaterer vores løsninger i overensstemmelse med den nye version af OIOUBL-formatet.
Digital bogføring skal styrke indsatsen mod snyd
Parallelt med indførelsen af eDelivery, træder den nye bogføringslov i kraft. Ifølge den nye bogføringslov skal al bogføring nu foregå digitalt, og udbydere af regnskabsløsninger, der ønsker at markedsføre sig som compliant, er blevet pålagt at beskrive deres systemer og indsende specifikationer til Erhvervsstyrelsen senest 31. oktober 2023.
I starten af 2024 frigiver Erhvervsstyrelsen en liste over de udbydere, der opfylder kravene i den nye bogføringslov. Bruger du som virksomhed eller myndighed et af regnskabssystemerne fra Erhvervsstyrelsens oversigt, er du på den sikre side og slipper for selv at redegøre for, hvordan du efterlever den nye bogføringslov.