Debbie er en intelligent full-serviceløsning, der varsler nye vinde i en branche, der har været meget papirbåren og tilbageholdende med at tage de digitale muligheder til sig, forklarer Emil Brandt, der er medstifter og direktør i Intellitech, som er selskabet bag Debbie:
”Mange inkassoselskaber benytter gammelt software, så deres digitale råderum er begrænset. Flere kigger efter en all-in-one løsning, fordi de ved, at digitalisering får betydning for deres konkurrencedygtighed fremadrettet. Med Debbie træder de nemt ind i den digitale tidsalder”, siger Emil Brandt.
Emil Brandt, der er medstifter og direktør i Intellitech
Høj betalingsrate baseret på algoritmer
Et fysisk brev kan stadig være det, der gør hele forskellen i inkasso-arbejdet. Intelligente beregninger og automatiserede handlinger er kernen i platformen målrettet inkassobranchen. Ved hjælp af kunstig intelligens sikrer Debbie, at al kommunikation skræddersyes til den enkelte debitors præference med henblik på at sikre højst mulig betalingsrate og debitortilfredshed.
”Vores kunder ved, at med Debbie øger de betalingsraten. Systemet beregner og kortlægger simpelt hen den mest effektive vej til betaling. Peger algoritmen på et fysisk brev med en formel tone, går der ikke mange dage før det ligger i postkassen hos modtageren”, fortæller Emil Brandt.
Skal slet ikke ind over
I dag tager det kun få minutter at oprette en ny kunde. Tidligere tiders besvær med bestilling af kuverter med korrekt afsenderinformation og i tilstrækkelige mængder er afløst af et dynamisk digitalt set-up, der tilpasser sig inkassoløsningens beregninger og anbefalinger.
”Vi skal slet ikke ind over. Det fungerer bare. I vores system kan jeg se, at der er gået breve ud til 20 forskellige lande og indgået betalinger i fem forskellige valutaer den seneste måned. Det viser jo med al tydelighed, at både for os og vores kunder er det en løsning, der virker helt optimalt”, forklarer Emil Brandt.
Agilt samarbejde om integreret og digitaliseret brevløsning
Som visionær totalleverandør til inkassobranchen sikrer Debbie, at alle dele af løsningen fungerer ubesværet. Målet er, at hele processen er fuldautomatisk, men bag scenen var der med den tidligere brevløsning for mange manuelle arbejdsgange for Debbie.
”Vi havde en brevløsning, der var for ufleksibel og håndholdt for os. Vi havde brug for en samarbejdspartner, der matchede vores ambitioner om at skabe en fuldstændigt automatiseret løsning. Hos PostNord Strålfors fandt jeg de rette kompetencer og villigheden til at lytte. Jeg oplever vores samarbejde som meget agilt, og det er helt klart en fælles fortjeneste, at vi nu har en brevløsning, der er fuldt integreret i den samlede løsning”, fortæller Emil Brandt. ”Men det stopper ikke her, for vi vil og kan optimere vores forretning meget mere med vores samarbejdspartner PostNord Strålfors”, fortsætter Emil.
Returbreve og e-Boks er næste skridt
Debbie håndterer allerede i dag returbreve for de mange brugere af løsningen, men også her er der plads til optimering af arbejdsgangene.
”I dag scanner vi selv brevene, registrerer returårsagen og sikrer opdatering af data. Det lægger vi nu hos PostNord Strålfors, så også det kommer til at køre helt automatisk. Så er vores fysiske brevkommunikation 100% automatiseret fra start til slut”, fortæller Emil Brandt om vejen mod en fuldautomatisk løsning fri for menneskelig interaktion. e-Boks understøttelse via PostNord Strålfors er ligeledes på tegnebrættet og vil være et et sikkert og troværdigt supplement til det fysiske brev.
Blikket rettet mod det nordiske marked
Fordelene ved en full-service inkassoløsning skal også komme de norske og svenske virksomheder til gode. Derfor kigger Intellitech på en nordisk ekspansion, hvor PostNord Strålfors vil være den strategiske partner, som skal hjælpe med rejsen ud i Norden.
”Det tager tid at etablere strategiske samarbejder. Derfor er det også en stor fordel for os, at PostNord Strålfors er så stærkt repræsenteret i Norden. Vi sparer både tid og forventer en stor synergieffekt ved at kunne fortsætte den videre rejse sammen,” afslutter Emil Brandt.
FAKTA OM Intellitech og Debbie
- Kunde: Debbie er navnet på Intellitechs inkassosystem, som tilbyder adfærdsbaseret kommunikation og strømlinede processer til højvolumen-inkassovirksomheder. Størstedelen af eksisterende inkassosystemer tager udgangspunkt i økonomisystemer, mens Debbies fokus er, at inkasso handler om at sælge indbetalinger. Debbie er en ny spiller på det danske marked, der efter blot 1,5 år i Danmark har fået over 100.000 brugere, ca. 450 mio. kr. i indleveret hovedstol og har behandlet over 150.000 sager.
- Udfordringen: Debbies vækst har betydet, at fokus er rettet mod optimering af løsninger og markedsekspansion i stedet for praktisk omnichannel-kommunikation. Derfor besluttede Intellitechs ledelse i slutningen af 2020, at de skulle indgå et strategisk samarbejde med en partner, som er 100% committet på omnichannel, og som kender og de nordiske landes kommunikationsløsninger og lovkrav.
- Løsningen: Intellitech valgte PostNord Strålfors som partner pga. dedikeret fokus på omnichannel, digitalisering, adgang til nordiske mailbokse (e-Boks, Digipost, Kivra, OmaPosti, etc.) samt nordiske support af mobile betalingsløsninger i Norden (MobilePay, Swiss, Vipps, e-Boks Betaling, etc.).
- Resultatet: Lynhurtig implementering af brevløsning, returbrevshåndtering og skalérbar løsning med adgang til nordiske, digitale kommunikationskanaler og betalingsløsninger.
– PostNord Strålfors er Nordens største omnichannel-leverandør til de nordiske inkassovirksomheder. Kontinuerligt fokus på inkassobranchens udfordringer, lovkrav og ønsker om hurtigere og nemmere betaling fra debitorerne har banet vejen for den position.