Udsendelsen der gør, at Danske Regioner redder liv

I kampen mod tarmkræft har Danske Regioner lagt en ny strategi. I løbet af en periode på fire år sender de 1,6 millioner selvundersøgelser ud med posten.

Virksomheden

Danmark er opdelt i fem regioner, som har en fælles interesseorganisation: Danske Regioner. Organisationens strategi til at bekæmpe tarmkræft på landsplan blev sat i gang i foråret 2014. Den går ud på, at der hvert andet år sendes en selvundersøgelse for tarmkræft til alle danskere i alderen 54 til 70 år.

Udfordringen

Da Danmark er opdelt i fem regioner, kræves der en vis logistik for at kunne udføre en landsomfattende udsendelse. De forskellige regioner har hver deres laboratorier og sundhedsinstanser, som prøver og prøvesvar sendes til. Regionerne har også egne grafiske profiler.

– De enkelte regioner har hver deres egne skabeloner til brevpapir, kuverter og indstik. Det har været en udfordring at sørge for, at alle regioner får det rette udseende på deres udsendelser, fortæller Helle Hesthaven, it-konsulent i Region Nordjylland. Den største udfordring har dog været udformningen af udsendelsen med op til syv forskellige komponenter pr. forsendelse.

Den første udsendelse indeholder et informationsblad om tarmscreening, en brochure, en svarkuvert med returadresse til det regionale laboratorium, samt et prøvekit med prøverør og prøvepind til afføringsprøven. Alt pakkes i kuverter med unikke adresser til de danskere, der er udvalgt til testen.

– En udsendelse af denne art kræver en god gennemtænkt logistisk-løsning. Vi regner med at håndpakke og udsende cirka 10.000 forsendelser om ugen, siger Christian Mikkelsen, salgschef hos PostNord Strålfors i Danmark, som Danske Regioner har overdraget opgaven til.

Løsningen

For at det rette prøvesvar skal kunne kobles til den rette person, mærkes prøverørene, som indeholder prøvepinden, med modtagerens personnummer.

– Det indebærer, at vi skal kunne garantere, at ingen forsendelser kommer på afveje eller bliver blandet sammen. Vi har haft mange og indgående møder med PostNord Strålfors om dette, og vi føler os sikre på, at de kan levere en løsning, som lever op til vores krav, siger Helle Hesthaven.

Da mængden af biologisk materiale i den enkelte selvundersøgelse er meget lille, er det ikke nødvendigt med særlige tilladelser for at måtte sende prøverne. Det er tilstrækkeligt, at man pakker prøvepinden i det medfølgende prøverør og derefter i en tætlukket plastikpose.

Resultatet

– Vi regner med en svarfrekvens på cirka 60 procent i den første screeningsperiode. Midaldrende kvinder er vant til at gå til regelmæssige undersøgelser for bryst- og livmoderkræft, mens mænd ikke har den samme vane. Vi forventer også, at det vil vække en del modvilje, at skulle indsende en prøve med sin egen afføring, siger Helle Hesthaven.

– Ved at gennemføre et screeningsprogram af denne art, forventer vi at kunne identificere cirka 2.000 tilfælde af kolorektal cancer allerede i løbet af det første år, siger Helle Hesthaven.

Hvis prøven er positiv, kontaktes personen, som i første omgang tilbydes en videre udredning og behandling, hvis der er behov herfor. Europæisk forskning viser, at dødeligheden falder med op til 25 procent blandt dem, der deltager i et screeningsprogram for kolorektal cancer.

Fremtiden

Den første fase af projektet løber i fire år, men projektet fortsætter, så længe der er politisk støtte, og man mener, at der er økonomiske og menneskelige fordele. Men der er også nye udfordringer, der skal løses.

– Efter de tre første måneder evaluerede vi projektet og blev her opmærksomme på, at vi har det lille problem, at modtagerne selv skal mærke prøverøret med en stregkode. Hvis det viser sig, at en for stor procentdel ikke har forstået dette, skal PostNord Strålfors finde en løsning, hvor stregkoden anbringes på prøverøret, inden det sendes af sted, siger Helle Hesthaven.

Sådan foregår tarmscreening i Danmark

• Danskere mellem 54 og 70 år får tilsendt et prøvekit.
• Modtageren indsender en afføringsprøve med posten til et laboratorium i den region, hvor personen bor.
• Prøven analyseres for at finde spor af blod. Er testen positiv, kontaktes personen og får tilbud om en videre udredning eller behandling.