PostNord Strålfors

Herning Vand sikrer levering af kritisk kundekommunikation med e-Boks via Strålfors

Herning Vand er en forsyningsvirksomhed med 85 medarbejdere, der leverer drikkevand til ca. 19.000 kunder i Herning by og håndterer spildevand for hele Herning Kommune - svarende til omkring 38.000 adresser. Med en vigtig samfundsrolle er det afgørende, at kritisk information når sikkert og rettidigt frem til kunderne.

Udfordring med kundekommunikationen

Herning Vand oplevede væsentlige udfordringer med deres kundekommunikation. E-mails nåede ofte ikke frem eller blev fanget i spamfiltre, mens fysisk post var langsom, dyr og forbundet med en stor administrativ byrde - særligt i forbindelse med returpost.

Konsekvensen var, at kunder modtog vigtig information for sent eller slet ikke, hvilket skabte usikkerhed, flere henvendelser til kundeservice og manglende dokumentation for, om kommunikationen var leveret. Samtidig havde Herning Vand ikke CPR-nummer på alle kunder og kunne derfor ikke anvende traditionelle digitale postløsninger, hvilket begrænsede mulighederne for sikker digital kommunikation.

Løsningen blev en implementeringen af e-Boks via Strålfors uden behov for CPR-numre 

Ved at sende digital post baseret på navn og adresse kunne Herning Vand igen anvende en sikker og pålidelig digital kanal til kundekommunikation.

Løsningen blev integreret med Herning Vands afregningssystem, hvor e-Boks fungerer som primær distributionskanal, mens e-mail og fysisk post anvendes som sekundære alternativer.

Derudover har Herning Vand taget Strålfors’ afsenderapplikation i brug til udsendelse af blandt andet rykkere og anden ad hoc-kommunikation. Det gør det muligt for flere afdelinger i organisationen at sende sikker digital post - både fra afregningssystemet og uafhængigt heraf, hvilket giver større fleksibilitet og bedre intern understøttelse.

Vi kan tydeligt se, at færre kunder misser deres første betaling, fordi de nu rent faktisk modtager deres regninger. Det er en klar forbedring.

Brian Uhre Lassen Teamleder & Kundeservice, Herning Vand

Resultatet blev til en markant positiv effekt 

Overgangen til e-Boks har haft en markant god effekt. Leveringssikkerheden er steget betydeligt, og færre kunder, særligt nye tilflyttere, misser nu deres første betaling, fordi de rent faktisk modtager deres regninger rettidigt.

Samtidig er mængden af fysiske breve reduceret, hvilket har medført økonomiske besparelser. Kundeservice oplever færre henvendelser relateret til manglende eller forsinket kommunikation, og den samlede administrative arbejdsbyrde er blevet væsentligt lettere.

Selvom konkrete nøgletal fortsat er under udvikling, peger alle indikatorer på øget effektivitet og forbedret kundetilfredshed.

Kontakt os!

Vil du vide, hvordan din organisation kan få gavn af en løsning som CloudMerger? Kontakt os - vi hjælper gerne videre. 

Kenneth i et mørkt jakkesæt og lys skjorte mod en ensfarvet baggrund.
Kenneth Lundø
Key Account Manager (Kommuner, Forsyning og Boligadm)