Frende Forsikring har hovedkontor i det centrale Bergen. Virksomheden har opbygget en imponerende kundebase med over 250.000 kunder og nåede i 2023 helt til tops i Norges største kundeserviceundersøgelse (KSindeks).
I forsikringsbranchen er håndteringen af et meget stort antal dokumenter, der skal sendes til kunderne, en stor udfordring. Det drejer sig om alt fra fakturaer til aftalevilkår, der konstant opdateres. Denne kompleksitet giver udfordringer, især når kunderne også har brug for at modtage dokumenterne i forskellige kanaler.
Det kan være en stor udfordring at sikre, at disse dokumenter altid opfylder forsikringsselskabernes strenge krav til udformning.
"Frende Forsikring kan med Responsive dokumenter selv redigere dokumentskabeloner, og det betyder, at vi er mindre afhængige af nøglemedarbejdere"
Kristoffer Schmidt, som er forretningsudvikler i Frende Forsikring, fortæller, at virksomheden tidligere var afhængig af nøglemedarbejdere, som kunne sikre, at kravene til udformning blev opfyldt i henhold til standarderne.
– Det var både tidskrævende og gjorde os meget afhængige, både internt og eksternt. Vi har arbejdet tæt sammen med PostNord Strålfors for at reducere denne afhængighed og forbedre dokumenthåndteringen, siger Schmidt.
Løsningen blev implementeringen af Responsive dokumenter. Responsive dokumenter er et webinterface, der giver virksomheden fuld kontrol over udsendelser og mulighed for at tilpasse dokumentskabeloner, hvad angår både udseende og indhold. Det sikrer, at alle de dokumenter, der produceres, opfylder virksomhedens strenge krav til skrifttyper, billeder og generel udformning. Det giver også virksomheden friheden til hurtigt at tilpasse dokumentskabelonerne til skiftende krav og behov.
– Frende Forsikring kan med Responsive dokumenter selv redigere dokumentskabeloner, og det betyder, at vi er mindre afhængige af nøglemedarbejdere, fortsætter Schmidt.
Kristoffer Schmidt
Forretningsudvikler i Frende Forsikring
Truls Langeland
Systemansvarlig i Frende Forsikring
Truls Langeland er systemansvarlig i Frende Forsikring og fortæller, at samarbejdet med PostNord Strålfors går langt tilbage, og at de sammen både har udviklet og videreudviklet forskellige IT-løsninger. Både Langeland og Schmidt er enige om, at samarbejdet med PostNord Strålfors har været en afgørende faktor for Frende Forsikrings vej til succes.
– PostNord Strålfors har hjulpet os med at strømline processer, indsamle informationer fra kernesystemerne og distribuere dem effektivt til kunderne. Vi er samtidig sikre på, at alle medarbejdere altid bruger opdaterede dokumentskabeloner.
Frende Forsikring har håndteret udfordringerne i forsikringsbranchen og effektiviseret hele dokumenthåndteringen. Med et stærkt fokus på kundeservice, innovation og teknologiske fremskridt er virksomheden godt rustet til at gå forrest i en stadig mere digital verden. Samarbejdet med PostNord Strålfors har desuden forenklet dokumenthåndteringen for kunder, der foretrækker at modtage dokumenter i mere traditionelle kanaler.
– Det giver os mulighed for at fokusere på det, vi er gode til, mens PostNord Strålfors tager sig af dokumentflowet, slutter Langeland.
Kom igang!
Har du ligesom Frende behov for at håndtere store mængder dokumenter, der skal sendes til kunder i forskellige kanaler? Kontakt en af vores eksperter, så hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning til din virksomhed.