Kunder og debitorer har forskellige betalingsevner og forskellige præferencer, når det gælder kommunikations- og betalingsmetoder. Derfor er det vigtigt, at kredithåndterings- og inkassovirksomheder arbejder med betalingsoplevelsen som en vigtig del af hele kundeoplevelsen.
- Det handler om at bruge teknologien til at møde debitorerne på deres præmisser ved at gøre nemt at betale fakturaen eller inkassokravet, fortæller Andreas Schei, Business Development Manager i PostNord Strålfors.
Her er vores tre tips til, hvordan kredithåndterings- og inkassobranchen kan forbedre betalingsoplevelsen og dermed øge betalingsvilligheden.
1. Den første faktura skal sendes hurtigt og i den rigtige kanal
Det vigtigste tip er at sende fakturaen eller inkassokravet så tidligt som muligt.
- Det er en af vejene til at opnå en høj betalingssucces. Hurtig udsendelse af faktura og inkassokrav forudsætter effektive interne processer, automatisering og styr på, hvilke kanaler debitoren benytter ud over fysisk post, siger Andreas.
Det er også vigtigt, at den første udsendelse sker i den rigtige kanal, dvs. den kanal, debitoren selv foretrækker. Det handler om at skabe de rigtige forudsætninger for, at debitoren kan betale, og det er vigtigt at vide, hvordan debitoren ønsker at modtage informationer. Chancerne for at øge betalingsvilligheden forbedres ikke, hvis fakturaen sendes som et fysisk brev, men debitoren derimod foretrækker at modtage den i sin digitale postkasse.
2. Tilbyd flere betalingsmetoder
Det er vigtigt at tilbyde flere betalingsmetoder for at øge chancerne for at få betaling til tiden. Betalingerne til Alektum Group er f.eks. steget med næsten 4% ved at lade debitorer vælge deres foretrukne betalingskanal.
Andreas nævner flere moderne betalingsløsninger, der fremmer en kortere kredittid:
-
Du kan nu tilbyde dine kunder at modtage og betale regninger i e-Boks via MobilePay.
-
Betalinger direkte fra en digital postkasse som e-Boks og mit.dk fjerner risikoen for forkerte betalinger og reducerer risikoen for sene betalinger.
-
Med mobilfaktura får debitorerne og kunderne flere forskellige betalingsmuligheder direkte på telefonen.
- Papirfakturaen kan gøres mere kundefokuseret med en QR-kode, der fører til betaling via netbank eller MobilePay.
- Der findes med andre ord mange praktiske betalingsløsninger, man kan tilbyde debitorer for at hjælpe dem med at blive gældfrie, siger Andreas.
3. Hjælp debitoren med at finde de rigtige oplysninger
Med uklare budskaber risikerer man at øge tiden fra opfordring til handling, og det kan forlænge kredittiden unødigt. Uanset om fakturaen sendes som fysisk brev eller digitalt, er det vigtigt, at den er nem at forstå.
- Man skal gøre det nemt at finde alle vigtige oplysninger som f.eks. beløb, forfaldsdato og betalingsmetoder, så det tydeligt fremgår, hvordan debitoren kan betale sin gæld.
Den nye teknologi har medført, at kunderne stiller større krav om personalisering, og det giver muligheder for moderne og fremtidsorienterede virksomheder. Det bliver mere og mere populært at samle alle de oplysninger, debitoren har brug for på "Mine sider" eller lignende hos kredithåndterings- og inkassovirksomheden. Dette muliggør en tydelig og brugervenlig måde at hjælpe debitoren med at finde alle de vigtige oplysninger.
Et andet vigtigt led i forbedringen af kundeoplevelsen er at gøre det nemt for kundeservice at få adgang til de rigtige oplysninger. Når man arkiverer fakturaer og andre vigtige oplysninger digitalt og gør dem tilgængelige for de rigtige personer, reducerer man tidsforbruget til administration og ikke mindst ventetiden for debitoren eller kunden.
- Kundeservice kan med effektive interne processer hurtigt give de rigtige oplysninger, og det bidrager til hurtige og korrekte betalinger, slutter Andreas.
Mange muligheder for inkassovirksomheder
Ved at skabe gode betalingsoplevelser, kan man fremme både hurtige og korrekte betalinger. Det handler om at hjælpe debitorer på deres præmisser for at øge betalingsvilligheden, og det giver nutidens og fremtidens teknologi mange muligheder for.
Leder du efter kommunikationsløsninger, der giver en bedre betalingsoplevelse og reduceret kredittid? Kontakt os, så fortæller vi dig mere om, hvordan du kommer i gang!