De mennesker, der er født fra 1995 til 2014, kaldes generation Z, så de ældste er altså 25 år i dag. Generation Z er i modsætning til millennials, som oplevede det seneste store teknologispring, vokset op med smartphones, computere og tablets. Det har givet dem en helt anden indstilling til både teknologien, sig selv og ikke mindst jobbet end tidligere generationer.

Nutidens unge bliver stressede af at skulle træffe de rigtige valg og undgå at komme på afveje.

Anders Parment, lektor i erhvervsøkonomi ved Stockholms universitet.Når man overhovedet kan sammenligne forskellige aldersgrupper, skyldes det, at menneskers værdier i høj grad formes af afgørende begivenheder i samfundet på et bestemt tidspunkt i livet. Alderen 16-24 år er en periode, hvor man træffer mange beslutninger. Man beslutter, hvad man vil med sit liv, hvad man vil studere og arbejde med, hvordan man vil bo – og man møder mange nye mennesker.

– De værdier, vi får på det tidspunkt, har vi stort set hele livet. Det viser både sociologiske, psykologiske og erhvervsøkonomiske undersøgelser, fortæller Anders Parment, lektor i erhvervsøkonomi ved Stockholms universitet.

Tidligere generationer er blevet påvirket af begivenheder som 2. verdenskrig, den kolde krig, Berlinmurens fald og terrorangrebet på World Trade Center – men hvad har påvirket generation Z?

– Markedskræfterne, siger Anders Parment uden at tøve. Det handler om at vælge den rigtige skole, det rigtige arbejde og endda at vælge det rigtige boligområde. Nutidens unge bliver stressede af at skulle træffe de rigtige valg og undgå at komme på afveje.

Generationsskift på arbejdspladserne har altid ændret tingene lidt. Men det, vi nu er vidne til, vender op og ned på hele arbejdsmarkedet.

Lovisa Sterner, adfærdsforsker og livsstilsekspert med fokus på generationsspørgsmål, er enig i, at generation Z er stærkt præget af stress – ikke mindst i forbindelse med arbejdslivet. De har set deres forældre have lange arbejdsdage, arbejde sent om aftenen og blive udbrændt af livets puslespil, der aldrig går op. De har derfor fået en anden indstilling til arbejde – de er simpelthen ikke så interesserede.

Den lange periode med højkonjunktur har også bidraget til, at generation Z kan tillade sig at være mere kræsen. Virksomhederne har længe været tvunget til at konkurrere om arbejdskraften.

– Tidligere skulle man være glad, hvis man havde et job, og hvis der var problemer, var man nødt til at bide dem i sig. Generation Z forventer at have det sjovt på jobbet og opfatter arbejdspladsen som en arena, hvor man realiserer sig selv, siger Anders Parment.

Bidrager med smarte løsninger

Så hvad sker der, når generation Z med sin indstilling til sig selv og jobbet, med sine selvfølgelige teknologiske kompetencer og sit digitale "mindset" gør sin entre på arbejdsmarkedet?

Det afhænger af, hvordan de unge bliver modtaget, mener Anders Parment. Hvis du er åben over for det, kan de komme med nye smarte løsninger på indgroede vaner. Som f.eks. "Hvorfor downloader vi ikke bare en manual i stedet for at tage på det her kursus?" Eller "Hvorfor lejer vi sådan nogle store lokaler? Jeg kan arbejde om aftenen i stedet, så vi kan deles om et mindre kontor." 

Det er en generation, der tænker frit og åbent og gerne deler sine ideer med andre. Du synes måske, at det var bedst at holde lav profil, når man begynder på et nyt job, men sådan tænker de ikke.

Lovisa Sterner, adfærdsforsker og livsstilsekspert med fokus på generationsspørgsmål.Mange arbejdspladser er midt i en digitaliseringsproces. Kan vi forvente, at generation Z vil øge digitaliseringstempoet, fordi de har større digital erfaring end tidligere generationer?

Ja, helt klart. Det er stadig de unge, der i høj grad både driver og præger den digitale udvikling, siger Lovisa Sterner.

Forskelle i kompetencer og synspunkter kan dog føre til gnidninger på arbejdspladsen. Generation Z er vant til, at alle oplysninger er tilgængelige online, til at bruge open source og til at få alle de oplysninger, de har brug for. Det kan gøre det vanskeligt for en leder, der ser det som sin opgave at filtrere information, fordi medarbejderne ikke behøver at vide alt og hele tiden tage stilling til alt.

– Lederen siger, "Jeg kan ikke fortælle dig mere nu, det er noget, vi drøfter i ledelsen," og den yngre medarbejder siger, "Ok, men hvad blev I så enige om?" For de unge er det fuldstændig uforståeligt og udemokratisk ikke at få alt at vide, siger Lovisa Sterner.

Hun mener, at der er brug for at tage lederrollen op til fornyet overvejelse. Ledere skal kommunikere og informere meget mere end før, men også sætte informationerne ind i en sammenhæng og skabe tryghed. De skal hjælpe medarbejderne med at vurdere oplysningerne.

Vil have indflydelse

En anden kilde til konflikt er holdningen til medbestemmelse. Generation Z er lige siden den tidlige barndoms børne-TV blevet bedt om at interagere og påvirke via forskellige apper og chatter. Deres mening har altid være efterspurgt, og det er blevet en selvfølge for dem også på arbejdspladsen – og her kan de blive mødt af strukturer, hvor det er andre, der bestemmer.

– For bare 15-20 år siden havde de unge slet ikke forventninger om at få indflydelse på samfundet, siger Lovisa Sterner. Selvfølgelig spiller opdragelsen en rolle, men internettet og digitaliseringen er endnu vigtigere. Det er klart, at der sker noget med de unges referencerammer.

Det kan være en udfordring at vinde Generation Z’s tillid. De er mere selektive end tidligere generationer med hensyn til, hvilke varemærker de har tillid til.

En generation, der er vokset op med alle oplysninger lige ved hånden, har også en anden indstilling til problemløsning. Mens en medarbejder fra 70'erne måske sukker højlydt over en strejkende computer og indirekte forventer, at en kollega forbarmer sig, googler generation Z sig frem til en "how to-tutorial" og forsøger først selv at løse problemet. Den ældre mener, at "Det er jo hurtigere at spørge en, der kender svaret," mens den yngre mener, "Hvorfor spørge, når oplysningerne findes online."

Den succesrige arbejdsplads giver plads til begge synspunkter, siger Lovisa Sterner. Det er godt, at der trods alt er en åbenhed omkring spørgsmål.

Sætter spørgsmålstegn ved jobbet

Hvor meget skal arbejdspladser, ledere og kolleger så egentlig tilpasse sig til denne generation? Er nye unge medarbejdere ikke altid blevet sluset ind i arbejdslivet uden de store armbevægelser?

– Generationsskift på arbejdspladserne har altid ændret tingene lidt. Men det, vi nu er vidne til, vender op og ned på hele arbejdsmarkedet, siger Lovisa Sterner. Jobbet har tidligere været hele vores identitet, og det har været en statusmarkør at arbejde meget. Nu kommer der en generation, der sætter spørgsmålstegn ved det, og som har flere arenaer at realisere sig selv på. Hele systemet bliver udfordret.

– Jeg tror, at man i fremtiden i stedet for at spørge, "Hvad arbejder du med?" vil spørge, "Hvorfor arbejder du?" Det lyder provokerende for mange, men i dag kan unge ikke forestille sig at arbejde bare for at kunne betale huslejen.

Medarbejderne vil føle, at det er umagen værd at gå på arbejde. Derfor vil arbejde med visioner og værdier blive endnu vigtigere og kendetegnende for succesrige virksomheder. Samtidig er det en måde at slå bro over generationskløften på, mener Lovisa Sterner. Også de ældre generationer er interesserede i spørgsmålet "hvorfor" – selv om det måske er af andre grunde.