e-Boks forsendelser direkte fra PC

Enkel løsning til at sende enkeltstående og word-flettede dokumenter i e-Boks.

Med vores We Mail klient er det muligt at sende dokumenter direkte fra skrivebordet til en modtagers e-Boks.

En virksomhed kan fx sende ansættelsesaftaler til nyansatte eller andre enkeltstående breve som produceres fra medarbejdernes skriveborde. Det er muligt at sende til både personer (CPR) og virksomheder (CVR).

Fordele

  • Sparer tidskrævende processer væk
  • Simpelt at bruge
  • Ingen integration i eksisterende applikationer/miljøer
  • Hotline-support, undervisning og assistance ved implementering

Alle typer dokumenter kan sendes

We Mail klienten installeres på den enkelte pc som en printerdriver. På denne måde kan alt det, der kan udskrives, også sendes til e-Boks. Når brugeren ønsker at sende et brev, et regneark, en brochure eller noget helt fjerde til modtageren, vælger man blot at ”udskrive” dokumentet til en ”specifik e-Boks printer”. Herefter kan man tilføje yderligere oplysninger til brevet, cpr-nummer på modtageren, dokumenttype, emnetekst, bilag og evt. hvornår dokumentet skal være synligt i modtagerens e-Boks. Det er også muligt at fremsende Word-flettede personificerede breve eller samme brev til mange modtagere.

We Mail klienten ændrer ikke i Office-dokumenterne, og det ikke er nødvendigt at justere skabeloner eller at bruge særlige makroer – i stedet sker processen med konvertering af dokumentet til pdf og forsendelse af det – direkte via printerdriveren.

En procesdiagram der viser, hvordan We Mail klienten virker

Få overblik

I We Mail klientens administrationssite har man overblik over breve der er sendt til e-Boks, og det er muligt at få rapporter over hvem der har modtaget hvad og hvornår, i tilfælde af behov for at kunne dokumentere det.

Der er mulighed for brugerstyring og forskellige niveauer af rettigheder så alle persondataforordninger kan overholdes.

Installation

Der skal ikke installeres servere lokalt eller åbnes for særlige rettigheder på netværket for at bruge We Mail klienten. Det eneste, der installeres, er printerdriveren. Ud over dette skal brugeren blot kunne tilgå internettet fra sin pc. Der er så godt som ingen administration af brugere, da relevante oplysninger hentes fra pc’en. Man skal heller ikke lave ændringer i ESDH-software eller Office-skabeloner for at benytte We Mail klienten. We Mail klienten fungerer som en printerdriveren og kan installeres på pc’er med Windows styresystem.

Forudsætninger

Det er en forudsætning at jeres virksomhed har en e-Boks aftale og at I har samtykke til at kommunikere til modtagere i e-Boks. For private virksomheder kan samtykket indhentes via jeres forretningsbetingelser eller andet aftalegrundlag for kommunikationen, ex. ansættelsesvilkår el.lign.

Mere information

Vil du høre mere om hvordan Jeres virksomhed kommer i gang med at bruge We Mail klienten, kan du kontakte din kundeansvarlige hos PostNord Strålfors, eller udfyld kontaktformular til højre eller nederst på siden.

Læs også om vores løsning: Send dokumenter i e-Boks

Læs om hvordan du kan printe og sende breve med We Mail: We mail - Vi håndterer dine fysiske breve

Sådan kommer du godt i gang

Vil du have konkrete tips om, hvordan du kan udnytte fordelene ved e-Boks løsninger? Kontakt os for mere information om, hvordan du kommer i gang!

+45 88 33 00 35

Skriv til os