Digitaliseringens mange ansigter

Digitalisering indebærer et enormt vækstpotentiale for erhvervslivet. Og det har staten noteret sig i Danmark.

Digitalization_Stralfors_872x580.jpg

I øjeblikket pågår den største nyskabelse siden den industrielle revolution. Digitalisering er et vidt begreb, som omfatter alt fra automatisering af myndighedsrutiner til e-handel og løsninger til distancekonsultationer. I Danmark arbejder myndighederne intenst på at digitalisere den offentlige sektor. Til sin hjælp har regeringen Digitaliseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet.

– Vi vil modernisere den offentlige service, og vi vil spare penge. Disse to målsætninger går hånd i hånd og er de to store grunde til, at vi arbejder med digitalisering i Danmark, siger Carsten Møller Jensen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Som et led i digitaliseringen er der lavet lovgivning om, at det skal være muligt at kommunikere elektronisk mellem myndigheder, virksomheder og privatpersoner.
Dette har åbnet muligheder for, at nye virksomheder kan skyde frem på markedet. I Danmarks tilfælde har det resulteret i den digitale brevkasse, e-Boks, som 4,3 millioner borgere har tilmeldt sig – det er cirka 90 procent af alle danskere over 15 år. 

Service døgnet rundt

Digitaliseringens overordnede mål er at skabe en brugervenlig offentlig sektor, som borgerne har adgang til døgnet rundt. Men det handler også om at kunne give de borgere, der har brug for en masse pleje, som for eksempel KOL-patienter, et bedre liv. Med den moderne teknologi kan disse patienter få hjemmemonitoreret deres lungefunktion, samtidig med at lægen giver råd via en monitor.

Kulturen bestemmer

Hardwaren til digitalisering af samfundet er den samme i hele verden. Men hvordan teknikken påvirker samfundet er forskelligt fra land til land.

– Udviklingen går meget hurtigere i nogle lande end i andre. It står i relation til ikke tekniske faktorer, som de sociale, kulturelle og politiske faktorer. Det handler om, hvilken indflydelse disse faktorer har, hvor villige politikere og borgere er til at ændre deres kerneprocesser, siger Linnar Viik, associeret professor ved Estlands IT College, tidligere informationsrådgiver for Estlands premierminister og medlem af European Institute of Innovation and Technology.

Som eksempel nævner han de nordiske lande, hvor der er en lang tradition for at integrere it i forskellige processer i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Disse lande sammenligner Linnar Viik med Polen og Frankrig, hvor man ikke bruger it på samme måde.

– Allerede i 1995 var it en integreret del af mange virksomheder i de nordiske lande. Tidlige satsninger har ændret disse samfund og haft stor indflydelse på deres digitalisering.

De nordiske lande ligger den dag i dag stadig højt på de internationale lister som for eksempel World Economic Forums rangliste over verdens mest digitaliserede lande. Danmark er netop et af disse lande, hvor man i visse henseender er kommet længere end i de fleste andre. Et eksempel er, at 62 procent af de danske hospitaler giver patienterne elektronisk adgang til deres journaler. Det kan sammenlignes med Norges 17 procent, Finlands 4 procent og Storbritanniens 1 procent.

Penge at spare

Når Danmarks offentlige sektor digitaliseres, skabes der også muligheder for landets erhvervsliv. At sende digital post i stedet for fysisk sparer virksomhederne for penge.

Kontakten med myndighederne er blevet forenklet via den offentlige virksomhedsportal virk.dk. Her kan virksomhederne hente alle de myndighedsdokumenter, de har brug for, hvilket sparer tid og dermed penge.
Men det kan også lade sig gøre at tjene penge på digitaliseringen. Et nærliggende eksempel er e-Boks A/S, selskabet bag e-Boks. Men der er andre eksempler.

– Det er først og fremmest en chance for it-branchen – for virksomheder, der udvikler nye systemer, eller som underviser borgerne i, hvordan man bruger systemerne, siger Christian Hannibal, Senior Advisor i brancheorganisationen Dansk Industri.

Indtægter fra eksport

Da hele verden står over for digitaliseringens udfordringer, er der store muligheder for at tjene penge på eksport. Ikke mindst inden for løsninger til sundhedsvæsenet, hvor efterspørgslen vil vokse, fordi verdens befolkning lever stadig længere, og efterspørgslen på plejeydelser vokser.

– Hvis danske virksomheder kan være medvirkende til udviklingen af udslagsgivende plejeløsninger, vil det være en stor fordel for disse virksomheder, siger Christian Hannibal.

At digitalisering af de offentlige myndigheder kan medføre store fordele for virksomhederne, er noget, som også Linnar Viik har set eksempler på.

– Digitalisering af den offentlige sektor kan stimulere økonomien. Et konkret eksempel er tolden i Estland. Tidligere tog det seks timer for forsendelser at komme igennem tolden. Da vi indførte et nyt it-system, hvor man kan deklarere på forhånd, kunne vi nedbringe behandlingstiden til bare 20 til 40 sekunder i gennemsnit. Dette er en stor fordel for logistikbranchen, som nu kan levere meget hurtigere.

I Estland forsøger man tilmed at fjerne interaktionerne mellem borgere og det offentlige helt.

– I nogle lande skal man ansøge om et personnummer, når der fødes et barn. I andre lande registrer lægen fødslen i hospitalets system, som derefter kommunikerer med folkeregisteret, som igen automatisk genererer et personnummer. På den måde kan man minimere interaktionen med myndighederne. 

Indebærer risici

Når stadig større dele af samfundet digitaliseres, bliver kompetencer inden for IKT, Informations- og Kommunikationsteknologi, stadig vigtigere. Manglen på denne type kompetencer er en risikofaktor ved digitalisering.

Det mener i det mindste OECD, Organisation for Economic Co-operation and Development, i deres rapport ”Skills and jobs in the internet economy” fra oktober 2014. I OECD-landene er det nemlig kun seks procent af befolkningen, der har kompetencer inden for IKT på højeste niveau. Samtidig mangler mellem 7 og 27 procent af alle voksne de allermest basale erfaringer med computere, som fx at kunne bruge en mus.

En anden risikofaktor opstår, hvis udviklerne falder i fælden med at anlægge et indefra og ud-perspektiv. Det mener Christian Hannibal, at myndighederne i Danmark har gjort i deres digitaliseringsprojekter.

– Hidtil har de fokuseret på at skabe fordele for den offentlige sektor. De burde i stedet i højere grad overveje, hvordan de kan designe brugervenlige systemer, så de gør det nemmere for virksomhederne. Systemer, som ikke er brugervenlige, bliver nemlig en udgift for virksomhederne.

Vil du også kommunikere smartere?

Tilmeld dig Smarter Communication Magazine og vores elektroniske nyhedsbrev News Direct – og bliv opdateret om hvordan du kommunikerer smartere og mere effektivt. Det er gratis at abonnere. Du kan også læse Smarter Communication Magazine som e-magasin.

Vil du også kommunikere smartere?

Jeg kan kontaktes via:

Tak for din tilmelding!

Hvor digitale er dine naboer?

Potentialet for digitalisering er så stort, at EU håber, at det bliver en vækstmotor, som trækker økonomien i gang. Tanken er, at digitaliseringen gør arbejdet smartere og mere effektivt, så væksten stiger med de eksisterende resurser.

Digital_neighbours_872x580.jpg

Ifølge EU stod IKT-sektoren for fem procent af Europas BNP i 2010 med en markedsværdi på 660 milliarder euro. Men dens påvirkning er større end det, fordi IKT samtidig stod for en produktivitetstilvækst på 20 procent direkte fra sektoren og 30 procent fra IKT-investeringer.

Hvor langt digitaliseringen er kommet i de syv lande, hvor Strålfors har aktiver, er forskelligt.

Sælger online

Alle Strålfors-landene har et stykke vej endnu, når det handler om at sælge online. Danmark er kommet længst, når det drejer sig om store virksomheder, hvor 53 procent sælger online.

Vækstpotentiale

Vækstpotentialet er størst i Polen, og også til en vis grad i Frankrig. Det er for eksempel kun 32 procent af befolkningen i Polen, der har købt varer online.

Elektroniske journaler

I Strålfors-landene er det kun nogle få procent af hospitalerne, der tilbyder patienterne digital adgang til deres journaler – bortset fra Danmark, hvor tallet er 62 procent.

Digital kompetence

I alle Strålfors-landene er der dele, mellem 13 og 50 procent, af den arbejdsdygtige befolkning, som har en lav eller ingen kompetence på det digitale område.

Ingen internetvaner

Statistikken viser, at 3 procent af danskerne og nordmændene og 28 procent af polakkerne aldrig har benyttet internettet.

 

Du kan finde flere statistik om digitalisering i EU her.

Sådan digitaliserer du din virksomhed

Lad være med at kopiere en andens forretningsmodel. Og få medarbejderne med dig. Det er to tips til dig, der vil digitalisere din virksomhed.

Anna_Jonsson_872x580.jpg

Anna Jonsson, docent i virksomhedsøkonomi ved Göteborgs universitet.

– Alle virksomhedsledelser skal indse, at digitalisering er noget, som man ikke kan opponere imod. Det er noget, man er nødt til at tilpasse sig efter for at kunne overleve som virksomhed.

Det siger Jan Gulliksen, professor i menneske-computer interaktion på KTH (Kungliga Tekniska högskolan i Stockholm) og formand for Digitaliseringskommissionen, en svensk myndighed, der arbejder på, at Sverige skal kunne benytte sig af digitaliseringens muligheder.

Digitalisering indebærer en ny måde at vokse og ekspandere på. En stor del av dette er e-handlen, som i de seneste år er vokset kraftigt. Denne ændring indebærer, at også forbrugsmønstrene ændrer sig.

– Digitaliseringen får sandsynligvis en stadig større betydning for, hvordan, hvornår og hvad vi forbruger, siger Anna Jonsson, docent i virksomhedsøkonomi ved Göteborgs universitet.

For de virksomheder, der allerede har fysiske butikker, og som etablerer e-handelsbutikker, gælder det derfor om at forstå og forholde sig til digitaliseringen. Ikke mindst for ikke at udkonkurrere deres egne fysiske butikker.
– Man skal sørge for, at begge virksomhederne integreres, hvilket kræver, at man gennemgår sin forretningsidé.

Indsigter fra forskning

Anna Jonsson er for tiden midt i et forskningsprojekt, hvor forskergruppen fokuserer på nye forretningsmodeller inden for handlen i kølvandet på digitaliseringen. Det vil sige, hvilke muligheder og udfordringer digitaliseringen indebærer for den fysiske handel. Ud fra de interviews, som hidtil er blevet gennemført i projektet, har hun gjort en del interessante observationer.

– Flere af interviewpersonerne har fremhævet, hvor vigtigt det er at gøre det nemt for kunderne at handle. For at lokke kunder til en fysisk butik skal der være et incitament. Mange taler om, at det bliver endnu vigtigere at satse på oplevelser i butikken.

Der findes ingen færdige svar på, hvilken rolle butikken skal have i fremtiden, mener Anna Jonsson. For at nå til en indsigt omkring, hvilken rolle den skal have, gælder det om at får input fra hele kæden – fra dem, der arbejder med logistik og distribution, til dem, der arbejder med indkøb. Det gælder derfor om, at man ikke låser fast sig i en logik om, hvad butikken er – sandsynligvis kommer butikken til at få flere forskellige roller. En mulighed kan for eksempel være at bruge butikken til logistik om natten.

Faldgruber

Der er også faldgruber, som Anna Jonsson har identificeret i det igangværende forskningsprojekt.

– En del interviewpersoner stillede sig tvivlende over for digitaliseringen og mener, at deres virksomhed ikke skal beskæftige sig med den, selvom de ikke fuldt ud forstår, hvad det indebærer. Det resulterer i, at de ikke ønsker at være med i arbejdet omkring ændringerne.

Men hvis virksomhedsledelsen kommunikerer, at digitaliseringen indebærer nye forretningsmuligheder, så kan de få medarbejderne med sig, mener Anna Jonsson.

– Det gælder om ikke at se digitalisering som en trussel, men som en mulighed. Som i musikbranchen. Her blev forandringerne først betragtet som en trussel. I dag ved vi, at resultatet indebar en udvikling af markedet.

Digitalisering af forretningsmodellen

For at virksomheden for alvor skal blive fuldt ud digital, handler det om at digitalisere sin forretningsmodel. Så man bliver nødt til at gå tilbage til sin vision og sin forretningsidé og overveje, hvad det er, man tilbyder sine kunder, mener Anna Jonsson.

– Man skal gå ud fra sin egen kontekst og forretningsmodel og ikke kopiere en andens succeshistorie. Det er snarere de butikker, der styrer udviklingen, som får succes, end de, der bliver styret af den.

Vil du også kommunikere smartere?

Tilmeld dig Smarter Communication Magazine og vores elektroniske nyhedsbrev News Direct – og bliv opdateret om hvordan du kommunikerer smartere og mere effektivt. Det er gratis at abonnere. Du kan også læse Smarter Communication Magazine som e-magasin.

Vil du også kommunikere smartere?

Jeg kan kontaktes via:

Tak for din tilmelding!

Er du digital-klar?

Kommunikationskonsulenterne Hammer & Hanborg har spurgt lidt over 1.000 chefer i Danmark, Sverige, Norge og Finland om, hvordan de ser på den digitale udvikling.

Digitally_prepered_Stralfors_872x580.jpg

Resultatet blev som følger:

56 %

… svarer, at de personligt er rustet til at håndtere paradigmeskiftet.

47 %

… svarer, at den virksomhed, hvor de arbejder, er klar til udfordringen.

67 %

… mener, at de ansatte har de rette kompetencer.

63 %

… synes, at de har en ledelse, der er bevidst om, hvad den digitale udvikling indebærer.

80 %

… af virksomhederne har en strategi for digitale kanaler. Halvdelen af disse har en specifik strategi; for de øvriges vedkommende er strategien en del af den overordnede forretningsplan. 

28 %

… er overbeviste om, at virksomheden tjener på at findes digitalt.

31 %

… tror, at virksomheden tjener på at findes digitalt.
 

Her finder du rapporten Nordic Executive Survey 2014 – The Paradigm Shift

Digitale aktører tvinger bankerne til at tænke nyt

I løbet af de næste fem år kan bankerne have mistet en tredjedel af deres omsætning. Årsagen er nye digitale aktører, som har vendt op og ned på spillets regler.
– For at kunne klare sig i konkurrencen skal bankerne sørge for at tage mere aktivt del i kundernes liv, siger Ina Nyfløt fra Accenture.

Digitalization_Bancs_ Stralfors_872x580.jpg

Klarna, Starbucks og Apple Pay. Det er bare nogle af de virksomheder, der de senere år har taget kampen op med bankerne om kundernes penge. Og udviklingen går stærkt. Konsulentbureauet Accenture spår, at bankerne vil miste helt op til en tredjedel af deres traditionelle omsætning til nye aktører frem til år 2020.

– Vi lever i en digital verden, hvor grænserne mellem de forskellige brancher bliver stadig mindre skarpe. De nye aktører er ikke fuldgyldige banker, men de danner nye led i kæden mellem bank og kunde og tager på den måde en bid af indtægtskagen, siger Ina Nyfløt, ansvarlig for banksektoren hos Accenture i Norge. 

Tilgængelighed er ikke nok

For at klare sig i konkurrencen mener hun, at bankerne hurtigt skal finde nye digitale forretningsmodeller. De skal begynde at tilbyde nye servicer, som ikke bare handler om selve transaktionen, men som også hjælper kunden før og efter for eksempel et køb; et koncept, som Accenture kalder ”Everyday Bank”.

– Bankerne skal finde løsninger, som gør dem mere relevante. Fremtidens bankkunder stiller helt andre krav til kundeservice. Det er ikke nok at være tilgængelig. Man skal være proaktiv og forudse kundens behov, siger Ina Nyfløt.

Personaliserede tilbud

Hun beskriver Everyday Bank som et digitalt økonomisystem, hvor banken befinder sig i centrum af kundens kommercielle liv. Med nye digitale værktøjer kan transaktionsdata benyttes til at skabe servicefunktioner, der hjælper kunden med at holde styr på sin privatøkonomi og med at træffe beslutninger om, hvad, hvor, hvordan og hvornår hun eller han skal købe.

Selvom ingen banker i dag lever helt op til Accentures beskrivelse af Everyday Bank, er der flere eksempler på banker rundt om i verden, som tester nye servicer. iGaranti, Tyrkiets andenstørste bank, har udviklet en mobilapp, som personaliserer alt indhold.

– Med appen får du tjek på alle dine udgifter. Den hjælper dig blandt andet med at regne ud, hvor meget du har tilbage på kontoen sidst på måneden. Går du ind i et indkøbscenter, kan du modtage tilbud om rabat på dine yndlingsmærker. iGaranti benytter transaktionsdata til at tilbyde servicefunktioner, der er relevante for lige præcis dig.

Vigtigt at agere hurtigt

Ina Nyfløt mener, at adgangen til transaktionsdata er bankernes største konkurrencefordel sammenlignet med de nye aktører. Samtidig har bankerne en stor kundebase, hvor tilliden til bankernes måde at håndtere personlige oplysninger på er stor.

– Bankerne har virkelig store muligheder for at eje kunderelationen i fremtiden. Men de fordele, man har nu, kan forsvinde med tiden, og man er nødt til at agere nu. De, der tør, vil ende blandt vinderne, siger hun.

Samarbejde skaber nye muligheder

Leif Trogen er chef for finansiel infrastruktur i Svenska Bankföreningen, som repræsenterer bankerne i Sverige. Og præcis som Ina Nyfløt er han overbevist om, at bankerne skal udvikle nye servicer og finde nye samarbejdsmuligheder for at klare sig i konkurrencen.

– Man skal tænke nyt og tænke bredt. Med den kundebase og de transaktionsdata, bankerne har, er der store muligheder for at udvikle løsninger, som er attraktive og skaber merværdi for kunden. Det kan for eksempel handle om samarbejde inden for e-handel og med telekom-virksomheder, siger han.

Hvor langt er bankerne kommet, når det gælder nye løsninger?

– Det er svært at sige, men der er flere i støbeskeen og en del nye løsninger. En løsning, som vi er utrolig stolte over i Sverige, er Swish, en service, som de fleste banker er tilsluttet, og som gør det muligt at overføre penge i realtid mellem forskellige individers bankkonti via mobiltelefonen. Servicen blev for nylig udvidet med betalinger til næringsdrivende.

– Når det handler om infrastrukturen til betalinger, er bankerne i Sverige og resten af Europa også meget styrende. Takket være EU’s SEPA, Single Euro Payments Area, er betalinger i euro mulige på samme betingelser uanset land.

Hvordan ser bankerne ud om ti år?

– Bankerne kan sammenlignes med samfundsøkonomiens kredsløb. De er nødvendige for, at et samfund skal kunne fungere og udvikle sig. Historisk set har det personlige møde været en af de vigtigste bestanddele i bankens aktiviteter. Sådan vil det ikke være fremover. I stedet bliver den digitale kommunikation stadig vigtigere, og her tror jeg, at vi kommer til at se mange nye løsninger, som passer til kundernes krav og ønsker. 

Vil du også kommunikere smartere?

Tilmeld dig Smarter Communication Magazine og vores elektroniske nyhedsbrev News Direct – og bliv opdateret om hvordan du kommunikerer smartere og mere effektivt. Det er gratis at abonnere. Du kan også læse Smarter Communication Magazine som e-magasin.

Vil du også kommunikere smartere?

Jeg kan kontaktes via:

Tak for din tilmelding!