Husk ny Connect platform 10/2-17

Som vi tidligere har informeret om, udløber den nuværende rammeaftale med Digitaliseringsstyrelsen omhandlende offentlig fjernprint d. 10. februar 2017. Samme dag erstattes den eksisterende Strålfors Connect platform med en ny løsning – i det daglige kaldet Connect2.

fisk hopper fra bowle.jpg Stort billede.jpg

Ny Connect platform

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at I som brugere på Connect skal have tegnet en ny aftale med Strålfors inden denne dato, samt have klargjort jeres systemer til overgangen.

Pr. 10. februar 2017 ophører Strålfors’ forpligtelser i henhold til den eksisterende rammeaftale. Vi vil rigtigt gerne hjælpe jer alle over på Connect2, men vi må understrege, at det er jer som myndighed, der er ansvarlig for at have en aftale på plads, ligesom det er jeres ansvar at systemerne er klar til at aflevere til et nyt system.

Der er tre ting, der skal tages højde for i forbindelse med overgangen:

  • I skal have en ny aftale, som giver ret til at bruge Connect2.
  • I skal have tilpasset jeres systemer, så de anvender Connect2 løsningen..
  • I skal bestille udlæsning af tidligere log-data, eller selv sørge for dette (hvis I ønsker det).

Hvad sker der fremadrettet?

Indtil d. 10. februar kører både den gamle (Connect1) og den nye (Connect2) platform separat. I kan derfor indtil denne dag vælge at benytte den platform I ønsker. Det er også muligt, at have systemer på begge platforme, hvis I f.eks. ønsker en gradvis overgang. På grund af designet i e-boks kræver dette dog en ny oprettelse af afsendersystemet, som der skal betales for. Så det er at foretrække, at have alle systemer på den ene platform. Det er ikke muligt, at have det samme system koblet på begge platforme.

D. 10. februar ændres DNS recorden for den gamle løsning, og alle Connect relaterede URL’er vil herefter pege på den nye Connect2 platform. I vil på denne måde automatisk blive flyttet over til den nye platform, men Strålfors kan ikke garantere, at alle systemer vil virke optimalt, hvis det ikke er testet inden.

Indtil d. 10. februar vil man have mulighed for, at skifte tilbage til den gamle platform, hvis det mod forventning skulle fejle, når man skifter til Connect2. Vi anbefaler derfor, at alle myndigheder snarest muligt går i gang med at flytte systemer til den nye platform, hvis I ikke allerede er i gang.

Hvordan foregår det rent praktisk?

Det behøver ikke være et større projekt, at flytte systemer over til Connect2 platformen. Strålfors har for de fleste kunders vedkommende allerede lavet en administrativ oprettelse af afsendersystemerne på den nye platform, og derfor vil det som regel være tilstrækkeligt, at ændre den URL som det pågældende afsendersystem sender til. For visse myndigheder der har specielle opsætninger, som anvender konverteringssystemer eller andre alternative forsendelsesmetoder, vil det dog formentlig kræve lidt mere arbejde. Vi kan ikke opstille en fuldstændig generisk formel til overgangen, men for de flestes vedkommende vil det være en relativt overkommelig opgave. Vi anbefaler dog fortsat, at I går i gang snarest muligt, for at sikre, at tingene kommer på plads.

Erklæring om behandling af logdata

Logdata fra Connect1 løsningen bliver ikke automatisk flyttet med over til Connect2. Det er op til den enkelte myndighed, om I ønsker at få logdata udskrevet. Strålfors hjælper gerne med at få data trukket ud på den mest hensigtsmæssige måde. I den vedhæftede bestillingsblanket kan I læse mere om de forskellige muligheder for udlæsning af data.

Bestillingsblanketten skal udfyldes og sendes til Strålfors senest d. 23. januar 2017.

OBS  I skal også sende blanketten til os selvom I ikke ønsker data udlæst. Men har vi ikke modtaget den udfyldte blanket seneste 23. januar, regner vi med, at I ikke ønsker data udlæst.

Hvis I har spørgsmål til bestillingsblanketten eller hvad I skal gøre, er I velkommen til at henvende jer til Strålfors’ Customer Service på admin.connect@stralfors.dk eller 33 86 86 86. Det er også til Customer Service I skal sende den udfyldte blanket.

Hjælp med flytning, test mv.

Vi vil rigtigt gerne hjælpe alle, så meget som muligt, og så billigt som muligt. I resten af januar tilbyder Strålfors derfor gratis hjælp i forbindelse med flytning til den nye platform. Herunder oprettelse i den nye portal, kontrol af system ID’er, indsættelse af certifikater, og test af systemerne. Teknisk konsulent assistance til f.eks. reinstallationer, ændringer i systermer udover Connect mv. vil dog ikke være omfattet af dette tilbud. Efter d. 1. februar vil support og lignende assistance igen blive faktureret, med mindre man har en supportaftale.

Hvis I har spørgsmål

I er altid velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til ovenstående eller andet i forbindelse med overgangen til Connect2.

Angående ny aftale/kontrakt:

Account ansvarlig for Offentlige kunder, Helle Kærgaard Bjerre

E-mail: helle.bjerre@stralfors.dk

Tlf. : 41 99 62 15

Generelle spørgsmål til Connect platformen :

Product Manager Connect, Niels Jacobsen Bryndum

E-mail: niels.jacobsen.bryndum@stralfors.dk

Tlf.: 20 64 55 10

Spørgsmål om flytning til Connect2 platformen

Service Delivery Coordinator, Line Dupont Kristensen

E-mail: line.dupont.kristensen@stralfors.dk

Tlf. :  20 82 86 12

Alle øvrige spørgsmål og henvendelser:

Strålfors Customer Service

E-mail: admin.connect@stralfors.dk

Tlf.: 33 86 86 86