Ny release af Strålfors Connect 4. december

Strålfors Connect løsningen er d. 4. december opgraderet til release 1.8.1. Denne release indeholder en række forbedringer af funktionaliteter i løsningen. Store dele af disse forbedringer vil ikke umiddelbart kræve decentrale opdateringer eller være synlige for myndighedernes brugere, men udgør en række bidrag til et forbedret afviklingsflow i løsningen og rettelser af fundne fejl.

Der introduceres en ny funktionalitet: Driftsfællesskab (Multitenancy)

Denne funktionalitet er primært udviklet på foranledning af Statens IT og de tilknyttede myndigheder som administreres af Statens IT. Driftsfællesskab åbner mulighed for at flere Myndigheder kan benytte og tilgå den samme decentrale server (Printer app) på tværs af geografiske afstande og/eller organisatorisk tilknytning.
Et aftaleforhold under Driftsfællesskab forudsætter fortsat, at hver enkelt myndighed indgår en Tilslutningsaftale/Servicepakke med Strålfors Connect. Dermed vil oplysningerne fra myndighedernes tilslutningsaftale sikre:

• at forsendelser fortsat kunne afsendes med oplysninger om relevant afsender myndighed for de slutmodtagere, som modtager via Digital post

• at tilgang til oplysninger om forsendelser kun er tilgængelige for relevant afsendermyndighed

• at opsplitning af fakturering kan ske til relevant myndighed under driftsfællesskab

*Driftsfælleskab forudsætter et konsolideret AD (Active Directory) på tværs af Myndigheder. Dvs. at at alle brugere skal være unikke indenfor samme AD.

Alle tilsluttede kunder er informeret omkring opgraderingen. Hvis I ikke allerede er blevet kontaktet, så er I meget velkomne til at kontakte vores Connect-team som er specielt dedikeret til denne rammeaftale med Digitaliseringsstyrelsen. Vi ser frem til implementering af et stort antal Connect aftaler.

Strålfors Connect er en fællesoffentlig løsning, der er baseret på offentlige standarder og udbydes efter rammeaftale med Digitaliseringsstyrelsen. Tilslutning kan ske uden forudgående udbud.