Fysisk print lever i bedste velgående

Trods digital post og andre tiltag, der flytter os i en digital retning, så lever det fysiske print i bedste velgående.

Flere og flere organisationer erkender, at de har behov for at kunne håndtere store forsendelser – rigtig store forsendelser.

Strålfors Connect-løsningen giver mulighed for at flette og printe op til 100 forsendelser ad gangen, men hos nogle organisationer overstiger behovet nogle gange denne grænse. Derfor har Strålfors udviklet et ekstra modul, Maxi Connect, som kan vælges til Connect-løsningen.

Maxi Connect giver mulighed for at flette og printe op til 10.000 forsendelser ad gangen.

Brugerundersøgelser hos Region Sjælland

Senest har Region Sjælland taget Maxi Connect i brug. Behovet for de meget store forsendelser opstår hos Region Sjælland i forbindelse med fx brugertilfredshedsundersøgelser.

“Vi installerede Maxi Connect hos Region Sjælland på kun én dag i slutningen af november. Brugerne blev involveret i hele processen, så de kunne få den bedste oplevelse med den nye løsning og samtidig give deres meninger til kende i løbet af installationen. På den måde kunne vi håndtere de udfordringer, der opstod undervejs. Vi foretog en test i forbindelse med installationen, hvor vi printede 4.000 forsendelser på fem minutter. Den overbeviste selv de mest skeptiske medarbejdere,” fortæller Peter Henriksen, it-arkitekt hos Strålfors.