Med trætoget ind i fremtiden

Brios legetøjstog er en klassiker, som generationer af børn har leget med. Varemærket signalerer både kvalitet og nostalgi. Men hvordan bringer man en togbane af træ ind i den digitale tidsalder uden at gå på kompromis med virksomhedens grundværdier? Det ved designchef Erik Söderlind.

For legetøjsvirksomheden Brio er fysisk leg det vigtigste. Børnene skal kunne mærke legetøjet, gå rundt med det og endda smage på det. Den klassiske togbane blev udviklet for omkring 70 år siden og er hjertet i virksomheden.

Men hvor interessant er en togbane med magnetiske lokomotiver og togvogne egentlig for nutidens børn, de såkaldte digital natives, der er vokset op med computeren og internettet, og som fra en tidlig alder har været vant til tablet-pc’ernes udbud? Kan den virkelig konkurrere med Netflix og Youtube? 

Vi ved, at børn i stigende grad søger ind i appernes verden. Vi ville gøre noget, som lokker dem ud igen.

Digitaliseringen påvirker alle virksomheder, men for Brios vedkommende bliver det ekstra tydeligt. Virksomhedens målgruppe er særlig kræsen og krævende og er hele tiden på forkant med ny teknologi. Som designchef Erik Söderlind udtrykker det: For børn er der ikke noget, der er magisk. Og samtidig er alting magisk. Alt kan ske – og det forventer de.

Ud af appernes verden

Det er Erik Söderlind og hans udviklingsteam, der har påtaget sig opgaven med at bringe Brios togbane ind i fremtiden. Eller være i overensstemmelse med sin samtid, om man vil. 

– Vi ved, at børn i stigende grad søger ind i appernes verden. Vi ville gøre noget, som lokker dem ud igen, siger han.

Resultatet blev Brio Smart Tech, som blev lanceret for snart to år siden. Den traditionelle togbane er blevet suppleret med små tunneller, som barnet placerer over skinnerne. Digitale chips i lokomotiverne kommunikerer med chips i tunnellerne og får lokomotivet til at opføre sig på forskellige måder. Som for eksempel skifte retning. Eller stoppe ved en station. Køre på værksted eller i vaskehal.

Børnene lærer intuitivt, hvordan tunnellerne fungerer, og en 3-årig kan hurtigt lære selv at programmere, hvordan togene skal køre. Og det helt uden at bruge en smartphone eller tablet. Digitalt output uden digitalt input.

Brios målgruppe, børnene, hører til de mest kræsne og krævende. Det stiller store krav til legetøjsudviklerne. Foto: Johan Bävman.

Nye krav til leg

Leg har altid været en måde at lære at håndtere omverdenen på. Tidligere var verden udelukkende fysisk – og derfor var legen det også. Men i takt med at verden ændrer sig, ændrer legen sig også. I dag er det digitale en naturlig del af vores hverdag, og derfor skal legetøj også forholde sig til smart teknologi, kunstig intelligens og virtuelle verdener. 

– Vi ved, at den fysiske leg i sig selv er interessant. Børn lærer sociale relationer og rollespil gennem leg – de får en bedre forståelse af omverdenen. Legen forbereder børnene på fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi følger med udviklingen. Vi vil tilbyde leg på et nyt niveau, uden at det skal foregå via en skærm, siger Erik Söderlind.

Nostalgisk balancegang

Nutidens børn skelner ikke mellem virtuelle venner og rigtige venner i det, vi voksne kalder virkelighedens verden. For et lille barn er det, der er på skærmen, lige så virkeligt som det, man kan røre ved. 

– Og noget så enkelt som et lokomotiv, der vasker og skrubber sig selv på ryggen, kan sagtens opleves som en rigtig ven, siger Erik Söderlind.

For udviklerne i Brio handler det dog om en balancegang mellem de digitale muligheder og forældrenes nostalgiske billede af virksomheden. Brios varemærke er for en stor del netop baseret på, at produkterne skal se ud og føles, som de altid har gjort. Det gør de dog ikke, afslører Erik Söderlind. Det er bare noget, man tror. Han nævner Myren som eksempel. Et trækkelegetøj, man begyndte at producere for ti år siden, men som mange voksne tror, de har haft som barn. Simpelthen fordi, den ser sådan ud.

– Sommetider føles det, som om børnene er den nemmeste udfordring, siger Erik Söderlind med et smil. 

Togene ser heller ikke helt ud, som de gjorde tidligere. De har fået nye former og farver og er i et vist omfang også lavet af nye materialer. De er udviklet i årenes løb for at skabe nye legemuligheder. Og det er sådan, Brios designchef ser på ny teknologi. Elektrificering og digitalisering har ikke nogen værdi i sig selv, men åbner bare muligheder for at forbedre legeværdien og give barnet flere og sjovere oplevelser. Den fysiske leg er stadig den samme, men har fået flere lag.

Med Brio Smart Tech får togene instruktioner, når de passerer tunnellerne. Foto: BRIO.

Teknologien med RFID-chips er forholdsvis enkel og bruges i dag bl.a. i digitale nøgler. Det må ikke være for kompliceret, fortæller Erik Söderlind. Selv om det ikke er barnet selv, der skal håndtere teknologien, skal legetøjet kunne holde til belastninger og en 3-årigs motorik. 

Det fungerer heller ikke med antenner, der stikker ud, eller andet, der fylder for meget. Alle nye Brio-dele skal kunne fungere sammen med de tidligere. Brio går højt op i, at legetøjet skal kunne gå i arv fra generation til generation. Derfor skal nye tog kunne passere under den viadukt, der blev udviklet for over 60 år siden, og som stadig findes i mange hjem. Selv om det giver legetøjsudviklerne en del hovedbrud.

– Hvis den bare havde været 5 mm højere og 5 mm bredere, havde vi haft helt andre teknologiske muligheder, sukker Erik Söderlind.

Småt, men effektivt

Brio har forladt den lille by Osby i det nordlige Skåne og holder nu til på Malmö Centralstation – hvilket er meget passende for en virksomhed, hvis eksistens er baseret på tog. På loftet i Malmös stationsbygning sidder 50 medarbejdere. Så godt som hele virksomheden er samlet her – fra udvikling til logistik og markedsføring. Selve produktionen foregår i udlandet. 

Der er legetøj overalt. I reoler, i kasser og på skrivebordene. Især i udviklernes rum. De passer omhyggeligt på, at vi ikke får prototyper med på billederne. Konkurrencen er benhård. Brio oplever, at der bliver holdt et vågent øje med virksomheden, og at dens innovationer vækker interesse i hele verden.

Det skal være tilladt at komme med dumme ideer.

Her er lidt trangt, siger Erik Söderlind, men fortæller også om fordelene ved, at alle sidder under samme tag. Især at udviklingsafdelingen er inhouse og kan arbejde tæt sammen med designere og markedsføringsafdelingen.

– Det giver en forståelse for hinanden. Vi ved, hvad der fungerer, i alle led. Det gør udviklingen af nye produkter effektiv. Da jeg arbejdede som konsulent, havde jeg måske 100 ideer, men kun tre af dem blev til noget – og jeg fik aldrig at vide, hvorfor der ikke kom noget ud af de 97 andre. Nu ved vi med det samme hvorfor og kan arbejde videre ud fra det.

Hos Brio bliver ingen ideer afvist. Vi møder en af designerne i elevatoren, og Erik Söderlind fortæller, at han aldrig nogensinde har opgivet en idé uden først at give den en chance. Det er sådan, man fremmer kreativiteten på arbejdspladsen, mener designchefen. Det fysiske miljø betyder mindre end et godt samtaleklima.

– Man kan let blive hængende i vanetænkning. Vi forsøger i stedet at finde det, som fra starten virkede forkert og teste det. Det skal være tilladt at komme med dumme ideer. 

Stemmestyring fascinerer

Selv holder han øje med Alexa, Amazons digitale stemmestyrede assistent (se artikel om Lego på næste side). Ligesom udviklere i andre virksomheder i helt andre brancher overvejer han, hvordan Brio kan udnytte den nyeste teknologi med smarte højttalere. Så han kan skabe endnu flere lag af oplevelser inden for rammerne af det klassiske legetøj.

Teknologien med stemmegenkendelse er i sin vorden, men fascinerer allerede. Erik Söderlind fortæller om en vens barn, der ser en tv-udsendelse om lemurer, rækker ud efter sin smartphone, trykker på en knap og spørger: Hvad er en lemur? Og får svar med det samme. Barnets forældre havde netop vænnet sig til at finde Google frem, indtaste ”lemur”, finde et link, åbne det og læse. 

For små børn er ingenting og alting magisk. Det vender Erik Söderlind tilbage til igen og igen. Det er også det, som gør det til noget særligt at udvikle nye produkter til børn, at man hele tiden skal finde på noget, der overrasker. Det, der selv i den digitale tidsalder får børn til at ville lege med en togbane af træ.