Nyt partnerskab med SkabelonDesign

Partnerskabet giver nye muligheder for kunder i forhold til
implementering af deres visuelle identitet og design af kundespecifikke skabelonløsninger.

Banner Hero-Skabelon design-16-9.png

PostNord Strålfors og SkabelonDesign har fælles berøringsflader med kunder relateret til dokumentskabeloner og distribution af breve fysisk eller digitalt. Derfor giver et samarbejde nye muligheder for begge parter – og ikke mindst for kunderne.

Parterne har indgået aftale om integration mellem parternes løsninger. For SkabelonDesign vedrører det Documotor og for PostNord Strålfors Connect-platformen, som anvendes til distribution af information til Digital Post, e-Boks, print og andre relevante distributionskanaler.

”Partnerskabet med SkabelonDesign er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi fokuserer på at skabe værdi og forbedre kundeoplevelsen for vores mange kunder i den offentlige og private sektor. Integrationen mellem vores services giver en meget smidig og effektiv proces for skabelse af layout, print og distribution af dokumenter eller en direkte digital leverance til fx Digital Post, e-Boks eller enhver anden destination”, siger Giovanni Belli, Head of Business Development hos PostNord Strålfors.

”Sammen kan vi hjælpe vores kunder hele vejen fra at tilgå skabelonen til distributionen i e-Boks. Vi sørger altid for, at dokumenterne lever op til alle krav og overholder loven om tilgængelighed. Vi supplerer hinanden 100 procent”, supplerer Michael Wulff, Sales & Partnership Manager at SkabelonDesign.

Partnerskabet etableres på følgende to samarbejdsmodeller:

PostNord Strålfors tilbyder upload, preview og afsendelse af dokumentforsendelser.

PostNord Strålfors løser jævnligt et behov for ad-hoc forsendelser til digital og fysisk post blandt eksisterende kunder. Ad-hoc forsendelser er typisk den brevkommunikation til borgere/virksomheder, som ikke kan eller skal genereres i et eksisterende fagsystem hos den afsendende myndighed/virksomhed.

Denne service kan kombineres med SkabelonDesign API for anvendelse af kundens dokumentskabelon, hvorved alle processer foregår online og cloudbaseret. På denne måde skabes en helt ny, smidig metode, hvormed danske myndigheder og virksomheder kan afsende særligt store ad-hoc forsendelser.

SkabelonDesign tilbyder output til digital eller fysisk post via Strålfors Connect

SkabelonDesign kan via denne model tilbyde deres kunder en end-to-end løsning ved at lave en integration til Strålfors Connect. Integrationen gør det muligt at sende dokumenter til borgere/virksomheder direkte via SkabelonDesigns løsning til enten Digital Post eller som fysisk post.

Aftalen sikrer gunstige rammer for sparring, udvikling og vedligeholdelse mellem parterne og mellem parternes tekniske systemer, med sigte på levering af attraktive standardiserede løsninger til parternes kunder.

”Vi søger kontinuerligt efter stærke partnerservices, som kan supplere og styrke vores Omnichannel kommunikationsløsninger og derved indgå i et øko-system, som giver myndigheder og virksomheder de bedste muligheder for at skabe en god brugeroplevelse for borgeren eller kunden.

Samarbejdet med SkabelonDesign åbner for mange spændende muligheder i den proces, hvor myndigheden og virksomheden begynder kommunikationsopgaven”, konkluderer Giovanni Belli.

Om SkabelonDesign

SkabelonDesign er førende indenfor implementering af visuel identitet og design af kundespecifikke skabelonløsninger i Microsoft Office-pakken. SkabelonDesign servicerer 800 kunder med mere end 1,1 millioner daglige brugere. SkabelonDesign hjælper deres kunder med at være on-brand og øge produktiviteten i arbejdet med præsentationer og dokumenter.

Læs mere på: https://skabelondesign.dk/