Strålfors skal sende og printe millioner af offentlige breve

farve_Peter_Juul_Hansen_L-articletopimage.jpg

- Vi er stolte over at have vundet Digitaliseringsstyrelsens udbud, og glæder os til at komme i gang med at tilbyde fjernprintsydelser til det offentlige Danmark, siger Peter Juul Hansen, Sales Director i Strålfors.
Strålfors skal ikke bare håndtere afsendelsen af fysiske breve fra det offentlige Danmark til danskerne. Også elektronisk post indgår som en del af aftalen. Er afsender og modtager tilmeldt den fællesoffentlige digitale post-løsning, skal Strålfors sørge for, at breve fra stat, region og kommune ender i den elektroniske postkasse.
- Vi bliver nu et helt centralt led i kommunikationen mellem det offentlige Danmark og danskerne, og kontrakten cementerer vores position som markedesledende. Den løsning, vi tilbyder, vil spare det offentlige tid og penge, når print, kuvertering og afsendelse samles et sted, siger Peter Juul Hansen.
Data og dokumenter sendes i elektronisk form til Strålfors, som herefter enten printer, kuverterer, og klargør til en fysisk brevudsendelse eller overfører data og dokumenterne til den fælles digitale post-løsning.
Som en del af kontrakten skal alle offentlige myndigheder have mulighed for at købe et it-system til brug i myndigheden, samt central print og kuvertering af offentlige breve.
Løsningen går i luften midten af 2012, og er den del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor målet er at gøre kommunikationen mellem det offentlige og danskerne digital i 2015.