Brancher Media

3D-print statuetter i bedste sendetid

Når gæsterne modtager en Melvin Kakooza statuette i Melvin Kakoozas nye tv-show sker det takket være fælles idéudvikling, hurtig eksekvering og PostNord Strålfors’ avancerede fuldfarve-3D printer.

Show1-16-9.jpg

Det er ikke hver dag, PostNord Strålfors får en rolle i en større tv-produktion, men da produktionsselskabet, der står bag Melvin Kakooza Show, henvendte sig for at høre om mulighederne med 3D-print startede en god dialog.

”De havde en idé om, Melvins gæster skulle forlade studiet med en ting og havde hørt, at vi kunne noget med 3D print. Det var en løs idé, en gimmick, og tiden var knap, så vi skulle rykke hurtigt, hvis det skulle lykkes”, fortæller Key Account Manager, Jeppe Tang Sørensen, som engagerede sig i at forstå og møde behovet fra produktionsselskabet.

Kapløb med tiden

I fællesskab præciserede parterne opgaven og blev enige om en Oscar-lignende statuette, hvilket indledningsvist krævede en 3D fullbody scanning af Melvin. PostNord Strålfors tilbyder ikke fullbody scan, men i samarbejde fandt vi frem til en ekstern leverandør, der udfører sådanne opgaver i allerhøjeste kvalitet.   

”Hele processen med idéudvikling, finde leverandør til body-scan, scanne, printe, tilpasse og printe i flere omgange tog mindre end en måned. Det var lidt af et kapløb, men med løbende dialog frem og tilbage sikrede vi at statuetterne blev leveret i København i tide," fortæller Jeppe Tang Sørensen.

  
3D-print af allerhøjeste kvalitet

Tidspres og et krav om 3D-print af allerhøjeste kvalitet betød, at der var daglig kontakt med produktionsselskabet, samtidig med at PostNord Strålfors’ folk på printeren arbejdede målrettet og omhyggeligt.

”Der er stor opmærksomhed på hver eneste detalje. Helt små justeringer i printet indvirker på, hvordan printet tager sig ud. Her var der tale om en statuette, som skulle være så vellignende som muligt, så der er lavet mange småjusteringer for at nå til den endelige statuette," fortæller Jeppe Tang Sørensen.

Stort potentiale med 3D-print

Statuetterne nåede at blive klar inden for tidsfristen, og det intense forløb med stort engagement fra alle parter bekræfter potentialet med 3D-print for Jeppe Tang Sørensen:

”Kunden er selv med hele vejen fra idé til produkt. Om vi taler reservedele, blikfang eller noget helt tredje, så er det en både fleksibel og ansvarlig måde at udvikle på. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Derudover er det bæredygtigt, da man løbende kan bestille og printe de enheder man skal bruge, fremfor at bestille mange enheder”.

Vil du vide mere om vores 3D solutions?

Kontakt os, hvis du vil drøfte, hvordan du kan udnytte mulighederne med 3D solutions i din virksomhed. Vi har eksperterne, som kan hjælpe dig hele vejen fra idé til færdigt produkt. 

+45 88 33 00 35

Skriv til os

Relaterede løsninger og kundecases

3D-Print

3D-Print

Med 3D-print får du helt nye muligheder for at forbedre din forretning: Du kan vise et 100% kundetilpasset produkt på salgsmødet, producere en enkelt reservedel, lige når du har brug for den eller teste mange forskellige versioner af en prototype, uden at det koster en formue.

Karolinska_16-9.jpg

Karolinska Universitetshospital

På Karolinska Universitetshospitals børnerøntgenafdeling bruger ortopæder og kirurger 3D-printede kropsdele for bedre at kunne forstå misdannelser inden en operation og i forbindelse med prøveoperationer.

Tada_16-9.jpg

Tada Medical

Med 3D-print kan startupvirksomheden Tada Medical fremstillige billige prototyper. Målet er at udvikle en behandling til kræftpatienter, som forhindrer smertefulde blærer i munden uden alvorlige bivirkninger.