Nemmere salgsproces med 3D-print

Med 3D-printede prototyper kan Glenair Nordic vise sine kunder, hvordan et kundetilpasset produkt vil fungere i virkeligheden.
– Det er en meget stor hjælp i salgsprocessen, siger Filip Sandberg, teknisk salgschef.

Filip-Sandberg_Glenair-Nordic_875x500.jpg

Filip Sandberg, Technical Sales Manager i Glenair Nordic. Foto: Glenair Nordic

Virksomheden

Glenair fremstiller alt lige fra forbindelseskomponenter – kontakter som sammenkobler tekniske komponenter – til fiberoptik, der er tilpasset til krævende miljøer som f.eks. fly, boreplatforme, minedrift og rumfart.

– Vores produkter bruges i hårde og krævende miljøer, hvor mennesker ikke kan opholde sig, fordi der f.eks. er koldt, varmt, fugtigt eller mange rystelser, siger Filip Sandberg, Technical Sales Manager i Glenair Nordic.

Udfordringen

Glenair har mange standardløsninger. Men kunderne ønsker ofte modificeringer, så produkterne passer til deres systemer. Virksomheden laver kundeunikke konceptstudier for at kunne præsentere et modificeret produkt, der printes i 3D og bruges til salgsstøtte. Virksomheden har i ti år brugt sine egne 3D-printere til dette formål. Men da printerne ikke findes i Sverige, er der en vis leveringstid ved interne bestillinger, og den ønsker Glenair Nordic at reducere.

Løsningen

Glenair Nordic er begyndt at få hjælp fra PostNord Strålfors for at få hurtig levering og effektiv support til 3D-printet salgsstøtte. Med 3D-solutions' onlineplatform kan virksomheden hurtigt og nemt bestille 3D-print.
Filip Sandberg har brugt 3D-print både til at vise virksomhedens fabrikker, hvordan et færdigt produkt skal se ud, og til salgsstøtte hos kunder.

– 3D-printene giver salgsstøtte, fordi vi kan formidle vores tanker og ideer om løsningen af et problem. I nogle tilfælde kan vi endda lave et 3D-print, som mekanisk kan monteres, og på den måde kontrollere, at designet fungerer.

Resultatet

Filip Sandberg synes, det er nemt at bestille print via PostNord Strålfors' 3D-portal.

– Portalen har en enkel brugergrænseflade, der er nem at forstå og hurtig at bruge. Og leveringen går hurtigt – jeg går ind på hjemmesiden, afgiver en ordre og modtager produktet i løbet af 2-3 dage. Det er meget hurtigere end hos vores konkurrenter, som skal bruge 12-14 uger på at lave en prototype.

Vi opnår også hurtigere produktionstid end ved at bestille internt hos Glenair.

– Ved at bruge PostNord Strålfors som lokal leverandør får vi hurtigere levering med nemmere og meget hurtig support.

Filip Sandberg mener samtidig, at resultatet er rigtig godt.

– Printene er professionelle med meget fine detaljer. Det hele ser ud, som man har forestillet sig.

Men det vigtigste er, at 3D-printene har en rigtig god effekt ude hos kunderne.

– Kunderne bliver utrolig positive, når de ser et 3D-print. Det gør det meget nemmere for dem at visualisere og få en fornemmelse af, hvordan slutresultatet bliver. Det giver alt i alt en bedre diskussion med kunderne, og det er en stor hjælp i salgsprocessen.

Fremtiden

Glenair Nordic vil fortsætte med at bruge 3D-solutions fra PostNord Strålfors.

– Vi kommer til at bruge det mere og mere. Det er ikke utænkeligt, at vi desuden vil udvikle vores måde at bruge 3D-print på. Vores projekter bliver stadig mere komplicerede, og vi udvikler os i takt med dem. Vi har f.eks. overvejet også at fremstille færdige slutprodukter i 3D-print i stedet for at fræse dem ud.