Markedsføring til alle sanser

Duften af nybagt brød, tonerne af god musik og en afpasset belysning. Sansemarkedsføringen har allerede sat sit præg på mange butikker, men har et endnu større potentiale, mener Niklas Broweus, forfatter og foredragsholder.
– Konceptet kan faktisk benyttes inden for alle former for kundekommunikation.

Marketing for all senses_Stralfors_VNN_875x580.jpg

Niklas Broweus er medforfatter til bogen Sinnesmarknadsföring.

For nylig lavede tre butikker i Stockholm et tonesat salgsfremstød i frugtafdelingen. Lydene af let regn, fugle og aber i det fjerne medførte, at salget af eksotiske frugter steg. Bedst gik det for Guava, hvor salget steg med ni procent.
Niklas Broweus, medforfatter til bogen Sinnesmarknadsföring, ser det som et af tidens tegn.
– Sansemarkedsføring er stadigvæk noget forholdsvis nyt, men det er blevet stadig mere almindeligt, eksempelvis butikker og stormagasiner i højere grad tænker lyssætning, forskellige lyde og dufte ind.

Brug alle sanser strategisk

Effekten af en ovn, der spreder duften af nybagt brød i butikkens gange, er for eksempel veldokumenteret.
Niklas Broweus mener, at det er muligt at benytte denne viden på et bredere plan.
– Det interessante er, om man kan gøre dette på en strategisk måde, så man benytter samme type sanseindtryk i alle sine kanaler. At man skaber en langsigtet helhed omkring sit varemærke og omkring sin kommunikation, siger Niklas Broweus og trækker den amerikanske butikskæde Abercrombie & Fitch frem som et eksempel. Butikkerne har en fælles musikalsk profil og specielle dufte, der er fremstillet til varemærket, og de lyssætter efter en fælles skabelon.
– Der er blevet forsket utrolig meget i, hvordan mennesket reagerer på forskellige sanseindtryk, men der er ikke mange virksomheder, som har sat sig ind i, hvordan de kan benytte resultaterne i deres virksomhed, siger han og fortsætter:

Svært at måle på kort sig

– Alle store kæder forstår jo vigtigheden af at have et godt miljø. Men jeg tror ikke, at det er så mange, som har beskrevet, hvordan de skal arbejde med sansemarkedsføring.
Men der er visse tærskler, der skal overskrides. Det er for eksempel svært at måle resultater på kort sigt – og det kan medføre, at mange virksomheder tøver. Niklas Broweus mener, at det kræver tålmodighed at opnå den ønskede effekt.
– Det vigtige er at udarbejde en langsigtet strategi. Det her skal nok ses ud fra en mere langsigtet og mere dybgående vinkel som en måde at udvikle varemærket på, således at du skaber identitet og genkendelse, siger han.