values-reliable.jpg

Nyheder om Næste generation Digital Post

16-02-2021

PostNord Strålfors øger fokus på NgDP

Allerede inden vinderen af udbuddet af Næste generation Digital Post blev fundet, har vi i PostNord Strålfors haft stort fokus på den nye digital post-løsning, herunder pilotprojekter og testintegration i forbindelse med både vores input- og output løsninger.

I 2021 er dette fokus øget yderligere, og specifikt i forbindelse med vores output-løsninger – dvs. de løsninger der sender til den Digitale Postkasse – har vi i løbet af fjerde kvartal i 2020 udført et internt integrationsprojekt til NgDP-testmiljøet.

Vores output-platform Strålfors Connect, som benyttes af en lang række myndigheder landet over, er nu nået dertil, hvor vi ikke alene tester internt i Strålfors. Vi kan også snart tilbyde vores kunder på Strålfors Connect muligheden for at foretage forsendelser direkte til NgDP-testmiljøet.

Mulighed for opkobling til NgDP-testmiljø via Strålfors Connect

I slutningen af februar/starten af marts vil vi derfor åbne op for, at alle myndigheder med en tilslutning til vores Connect testmiljø, selv vil være i stand til at kunne dirigere digitale forsendelser til NgDP-testmiljøet frem for det nuværende e-Boks testmiljø.

Som tilsluttet myndighed på Strålfors Connects testmiljø, vil man direkte på de individuelle ’Afsendersystemer’, kunne definere om systemet skal pege på NgDP-løsningen (Netcompany) eller den nuværende Digital Post-løsning (e-Boks). Såre simpelt.
I første omgang benytter vi Strålfors’ egen opsætning på NgDP-siden, og på sigt vil der også blive mulighed for at myndigheder kan benytte deres egen testopsætning på NgDP-siden.

Udover at alle kunder på Strålfors Connect bliver informeret så snart denne mulighed åbnes i testmiljøet, vil vi også løbende informere om dette på vores webinarer og naturligvis her på NgDP-siden.

 

28-01-2021

Digitaliseringsstyrelsen udskyder lancering af NgDP til November

Planen om at sende det nye Digital Post i luften til august 2021 ændres til november 2021. Den reviderede tidsplan får ikke konsekvenser for borgere og virksomheder eller omfanget af myndighedernes opgave med omlægning.
Læs mere her

 

26-01-2021

e-Boks vil fortsat kunne vise offentlig Digital Post sammen med post fra private virksomheder 

Det vil kunne lade sig gøre, fordi der samtidig åbnes op for de såkaldte kommercielle visningsklienter. 
Læs mere her