Commons_Hero_3-1_2.jpg
Markedstendenser Bæredygtighed Datapolitik

Vidensdeling – et lokomotiv for innovation

Digital Commons beskrives ofte som en digital ressource, andre frit kan bruge og udvikle, med Wikipedia som et af de mest kendte eksempler. Vidensdeling via Digital Commons bliver også mere og mere almindelig inden for medicinsk forskning og i smarte byer.

Da det internetbaserede opslagsværk Wikipedia blev lanceret i 2001, forsvandt mange af de hindringer, der tidligere var forbundet med indsamling af viden. Åben og gratis viden blev tilgængelig for alle med en internetforbindelse, og alle har mulighed for at bidrage. 

Wikipedia mest kendt

I dag er det noget, de fleste af os tager for givet. Men hvis du nogensinde støder på et emne, der ikke findes på Wikipedia, vil du blive overrasket over, hvor mange forhindringer og betalingsmure du møder i din søgen efter viden.

Wikipedia

Den model, Wikipedia er baseret på, hedder common-based peer production (CBPP). Den skal som udgangspunkt gøre ressourcer i samfundet tilgængelige og nyttige for alle via regler, der fastlægges og vedligeholdes af brugere i peer to peer-netværk (P2P).

Selv om brugerne ønsker at dele oplysninger frit, falder både open source-løsninger og Digital Commons ind under GDPR og national lovgivning. Integritet og sikkerhed ved opbevaring af personoplysninger skal være en del af alle onlineplatforme.

Mange Digital Commons-projekter er meget innovative og har med begrænset eller ingen finansiering formået at udmanøvrere industrigiganter

Covid-19-samarbejde

Et aktuelt eksempel på, at delte ressourcer kan være til gavn for flere, er hjemmesiden Wellcome. I takt med at Covid-19 spreder sig i hele verden, har folk fået øjnene op for behovet for at dele viden, praksis og gode råd om at bekæmpe virusset.

Den åbne hjemmeside Wellcome opfordrer forskere, tidsskrifter og finansfolk til at bidrage til, at brugervurderede opdagelser og data deles hurtigt og åbent for at redde liv.

Common-based peer production

Vasilis Kostakis, Professor of P2P Governance at University of TallinnVasilis Kostakis, Professor of P2P Governance at University of TallinnCommons-eksperten Vasilis Kostakis har beskæftiget sig mere indgående med spørgsmålet for at få en større forståelse af CBPP's potentiale.

Han er professor i P2P ved Universitetet i Tallinn, adjunkt ved Harvard Law School og gæsteprofessor ved Autonomous University of Barcelona.

P2P er et vigtigt element i udviklingen af Digital Commons, men hvordan hænger de egentligt sammen?

– P2P og Digital Commons er ikke synonymer. Facebook og YouTube bruger f.eks. P2P-dynamik, fordi man frit kan deltage og dele oplysninger, men de er ikke eksempler på Digital Commons.

– Strukturen i CBPP ligner mere en trekant. Trekantens ene hjørne er samfundet med fælles mål og interesser, det andet er de fælles regler, der fastsættes af samfundet, og det tredje er en eller anden form for ressource, siger Vasilis.

Disruptive projekter

Hvad ville der ske, hvis der begyndte at dukke Digital Commons-projekter op overalt i forskellige dele af samfundet?

– Mange Digital Commons-projekter er meget innovative og har med begrænset eller ingen finansiering formået at udmanøvrere industrigiganter.

Wikipedia har f.eks. flere brugere end Encyclopedia Britannica og kvalitetsmæssigt omkring samme fejlprocent.

Det næste bliver industrielt design

Det næste område, hvor Digital Commons vil slå igennem, bliver ifølge Vasilis modulært design. Et spændende eksempel er det globale community Farm Hack, hvor landmænd kan dele konstruktionstegninger til fremstilling af værktøj og maskiner, f.eks. ved hjælp af 3D-print. Alt er tilgængeligt på en open source-platform.

Netværket omfatter også akademikere og designere, som hjælper med at fremme udviklingen.

Farm Hack har tilknyttet flere undergrupper forskellige steder i verden, f.eks. L'Atelier Paysan i Frankrig.

Smarte byer

Et andet eksempel, der er let at forholde sig til, er TomToms trafikindeks. Brugere over hele verden bidrager med oplysninger om bl.a. trafikpropper og luftforurening i byområder.  Oplysningerne er frit tilgængelige og hjælper f.eks. byplanlæggere, politikere og beboere med at få et situationsbillede af trafikken og giver samtidig vigtige oplysninger i forbindelse med udvikling af f.eks. IoT-tjenester.

TomTomTomTom GPS system in work. Photo credit: Eirik Solheim, eirikso.com.

Det er i lyset af de nævnte eksempler og den hurtige teknologiske udvikling, vi nu ser i samfundet, interessant at overveje, hvilken rolle Digital Commons vil spille i fremtiden. Ikke mindst ud fra et bæredygtighedsperspektiv og de globale udfordringer, verden står over for.

Fire eksempler på Digital Commons

Apache web server

Apache Web Server
Apache Web Server er den førende software på webservermarkedet. Apache-webserverprojektet, som blev indledt i 1995, er et forsøg på at udvikle og vedligeholde en open source-http-server til moderne operativsystemer som f.eks. UNIX og Windows. Det har siden 1996 været den mest populære webserver på internettet.
apache.org

LibreSpace

Libre Space Foundation
Libre Space Foundation fokuserer på open source-rumteknologi. Sammen med University of Patras byggede Libre Space Foundation i 2017 den første open source-satellit UPSat.
libre.space/projects
Photo credit : UPSat

Wikihouse

Wikihouse
Wikihouse er et digitalt system til at designe og bygge huse med open source. Wikihouse giver brugerne mulighed for at downloade designfiler fra et onlinebibliotek og derefter tilpasse dem ved hjælp af Sketchup, et computerprogram til 3D-modellering.
wikihouse.cc
Illustration by CC_BY_Wikihouse

Materiom

Materiom
Materiom er et Digital Commons-initiativ til at skabe nye materialer af bæredygtige ressourcer, der findes i rigelige mængder, f.eks. landbrugsaffald. Opskrifterne kommer fra et internationalt community med designere, forskere, ingeniører og kunstnere. De har valgt at arbejde under open source-licens for at fremme hurtig udvikling og bred anvendelse.
materiom.org
Photo credit : Lugae

 
Commons_Vasilis-Kostakis_Expert_NY.jpg
Vasilis Kostakis
Melanie Mitchell, professor i datalogi ved Portland State University

Inspiration og dybtgående artikler

eArchive_16-9.jpg
Expert_Thomas-Otterlund_480x480.png

eArkiv giver smartere dokumentstyring

Opbevarer I virksomhedens vigtige papirer på den rigtige måde? Med elektronisk opbevaring er I sikre på at overholde de juridiske krav, samtidig med at bedre struktur skaber orden i arkiverne og giver hurtigere kundeservice.

Stefan-Larsson_16-9.jpg

Tillid i digitaliseringens fodspor

Ulovlig brug af personoplysninger og lemfældig omgang med datasikkerhed har ført til flere store skandaler de seneste år. Virksomhederne er nødt til at hæge om forbrugernes tillid, for at den digitale økonomi ikke skal tabe momentum.

Newsletter-Bg_3-1_DK.jpg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende artikler og interviews med fokus på det nyeste inden for kundekommunikation.

Kom i gang!