Holdninger-fremfor-kunnskap_3-1_NY.jpg
Teknologier Artificial Intelligence / Machine Learning / Deep learning Automation

Hellere holdning end viden

Hendes bøger er oversat til over 25 sprog, hun er grundlægger af en verdensomspændende bevægelse for programmering, og hun er af Forbes udpeget som en af Europas vigtigste kvinder inden for teknologi. Børnebogsforfatteren, illustratoren og programmøren Linda Liukas fra Helsingfors ser teknologien som en demokratiserende kraft.

Linda Liukas arbeider iherdig for å øke interessen for programmering blant kvinner. I den senere tid har hun begynt å se et skifte, selv om det fortsatt gjenstår mye.Linda Liukas arbejder konstant for at øge interessen for programmering blandt kvinder. I den senere tid er hun begyndt at se et skifte, selvom der stadig er et stykke vej.Som barn elskede Linda Liukas eventyr, matematik, fantasifuld leg og computere. Da hun i 2014 lancerede idéen om børnebogsserien Hello Ruby – den nysgerrige pige Ruby, som begiver sig ud på eventyr i computernes verden – fandt hun på at skrive en bog til sit yngre jeg.

– Jeg ville have ønsket, at den slags bøger fandtes, da jeg voksede op, så jeg skrev en bog, som jeg ville have sat pris på som barn.

En uventet succes

Bøgerne blev en enorm succes, men ikke ad den traditionelle vej via et bogforlag. I stedet valgte hun at gå via crowdfunding-sitet Kickstarter. Da hun uploadede idéen om bogen på platformen, fik hun næsten 100.000 dollars ind de første dage og forudbestillinger til en værdi af 380.000 dollar. Hvordan kunne bøgerne få en sådan gennemslagskraft?

– Jeg tror, at der var en efterspørgsel på denne type bøger. Dengang handlede mange bøger om informationsvidenskab til børn specifikt om, hvordan kodning fungerer, i stedet for at fortælle en spændende historie.

Den teknologiske udvikling går stadig hurtigere – hvor stor viden om teknologi og kodning tror du som programmør, at man har behov for til at kunne udnytte mulighederne som virksomhed?

– Der er behov for en nysgerrig, pragmatisk og frygtløs holdning. Virksomhedens indstilling er så meget vigtigere end dens viden om kodning eller informationsvidenskab.

Samarbejde og samtale er vejen frem

Ifølge Linda handler den største hindring for virksomhederne når det gælder digitalisering om deres kultur og holdning.

– Tidligere troede jeg, at udfordringerne kunne tilskrives manglende teknologisk kompetence, men det handler snarere om at se teknologien som noget centralt og værdifuldt. Det vigtigste er, at folk med forskellige baggrunde føler, at de kan have en diskussion om teknologi, og at det ikke kun er ingeniørerne, som har lov til at ytre sig.

Linda har en baggrund både som entreprenør og illustrator og er en stor fortaler for samarbejde mellem forskellige erhvervskategorier og akademiske felter.

– Jeg tror, det er informationsvidenskabens usagte sandhed, hvor mange forskellige discipliner, der var nødvendige til at udvikle den moderne computer. Samarbejde er en del af informationsvidenskabens historie, men også dens fremtid.

Folk glemmer, at programmering er kreativt, da det oftest kredser om problemløsning. Det er et felt, der kombinerer ingeniørens innovation, matematikerens præcision og kunstnerens kreativitet.

Hun mener, at man i erhvervslivet har meget at lære af den yngre generation, ikke mindst når det gælder indførelsen af ny teknologi.

– Børn er vedholdende. Mange voksne tror, at børn bruger ny teknologi helt naturligt, men egentlig tager de læring til sig ved at lave fejl igen og igen.

– Voksne plejer i stedet at lave fejl og derefter skyde skylden på teknologien.

Hvilke ligheder, er der mellem programmering og fortællekunst?

– Programmører er ligesom poeter, der skaber universer med ord; de gør det bare med koder i stedet. Deres frembringelser når millioner af mennesker, hvilket en forfatter sjældent gør. Folk glemmer, at programmering er kreativt, da det oftest kredser om problemløsning. Det er et felt, der kombinerer ingeniørens innovation, matematikerens præcision og kunstnerens kreativitet.

Alle skal kunne knække koden

Sammen med Karri Saarinen introducerede Linda Liukas Rails Girls i november 2010. Det som begyndte som en workshop i Helsingfors, er blevet en global bevægelse, som lærer unge kvinder at kode. Frem til i dag er der arrangeret Rails Girls-events i over 260 byer, og mere end 10.000 kvinder (og mænd) har deltaget.

Jeg tror, at mennesker, som traditionelt set ikke anser sig som programmører, vil komme til at gøre en forskel.

I Finland findes der lignende satsninger som Girls in Tech, Helsinki PyLadies og Women in Tech. Linda oplever, at stadig flere kvinder interesserer sig for informationsvidenskab. Programmører er fortsat en ganske homogen gruppe, men med Rails Girls ønsker Linda at gøre sit til at diversificere erhvervet og demokratisere teknologien.

– Der ligger fortsat et stort stykke arbejde foran os, men jeg tror, at vinden har vendt. Tanken om, at en kvinde ikke kan være it-ingeniør fremstår stadig mere latterlig.

Hun mener, at de omskriver historien ved at genintroducere kvindelige inspiratorer fra informationsvidenskabens historie.

– Unge piger får nye forbilleder at se op til.

Linda Liukas er også med i bestyrelsen for Hive Helsinki, en nystartet skole for kodning uden lærere og traditionelle klasser. Det tre år lange program fokuserer på projektbaseret læring og samarbejde. Der kræves ingen tidligere erfaring med kodning. Programmet fik over 2.200 ansøgninger i de første seks uger. Det er Linda Liukas’ håb, at halvdelen af de optagede elever er kvinder. De første hundrede elever starter i oktober 2019.

I boken ”Hei Ruby – i den magiske datamaskinen” havner Ruby plutselig inni datamaskinen.
I I bogen ”Hej Ruby och datorns hemliga port” (”Hej Ruby og computerens hemmelige port”, bogen er ikke oversat til dansk) havner Ruby pludselig inde i computeren.

Hvad kommer der til at ske, når flere lærer at kode?
– Vi vil kunne løse flere interessante problemer. Jeg tror, at mennesker, som traditionelt set ikke anser sig som programmører, vil komme til at gøre en forskel. Modedesignere, forskere og kunstnere vil gøre brug af programmering. Med en større mangfoldighed vil vi se en eksplosion af kreativitet.

Ser du programmering som et demokratisk værktøj?
– Ja, og i den sammenhæng spiller skolen en stor rolle. Vi er nødt til at spørge os selv, hvilke færdigheder og kompetencer, der gør børnene til aktive deltagere i demokratiet. Vi skal også videreudvikle den eksisterende arbejdskraft. Alle skal have mulighed for at lære nyt.

Hvad kan andre lande lære af det finske skolesystem?
– Vi inddrog allerede i 2006 computere og kodning i læreplanen uden rigtigt at vide, hvordan det skulle implementeres, men det lykkedes. På den måde opfangede vi viden, som ellers ville være gået tabt.

Ifølge Linda handler programmering ikke om at lære sig et nyt sprog, men snarere om et nyt tankesæt.

– Stor litteratur lærer dig om empati og om at se verden fra en andens perspektiv. Dette handler om at se verden fra en computers perspektiv.

Du har sagt, at dagens børn vil være den sidste generation til at huske computere som defineret af en skærm og et tastatur. Hvordan kommer vores forhold til computere til at ændre sig?
– Børn af i dag taler allerede med Siri, Google Home og andre stemmeassistenter. Hvis nogen havde sagt til os, at i år 2019 vil du have hele verdens information til rådighed via stemmestyring, havde det lydt som science-fiction. Det viser, at vores forhold til computere vil fortsætte med at forandre sig. Forandringshastigheden vil ikke miste fart, det er helt sikkert.

Mere fra Content Hub

Teknologi-forbrukere-drommer-om_16-9_NY.jpg

Teknologi, som opfylder forbrugernes drømme

Ericsson Consumer & IndustryLab har undersøgt, hvilke trends forbrugerne ønsker sig mere af i fremtiden. Nemmere indkøb, hurtigere betaling og mere præcise anbefalinger stod højt på ønskelisten.

Newsletter-Bg_3-1_DK_20200831.jpg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende artikler og interviews med fokus på det nyeste inden for kundekommunikation.

Kom i gang!