Verdidrevet-forbruk_3-1.jpg
Markedstendenser Bæredygtighed

10 virksomheder som har taget stilling

Forbrugere har ikke blot højere tillid til virksomheder end til myndigheder, de mener også, at erhvervslivet skal være en del af løsningen på politiske og sociale problemer.

To tredjedele af respondenterne i Edelmans Earned Brand Study 2018 angiver, at en virksomheds position i værdispørgsmål har indvirkning på, om de kommer til at købe eller ej. Denne indstilling går igen i alle aldersgrupper og på alle indkomstniveauer. 60 procent ønsker, at der skal være information til rådighed i alle forbrugssituationer.

1. Nike

Nike valgte Colin Kaepernick som plakatnavn."Just do it" har været sportsmærket Nikes slogan i 31 år. Jubilæumskampagnen i 2018 havde superstjerner som den professionelle tennisspiller Serena Williams og basketballspilleren LeBron James som frontfigurer. Men endnu større opmærksomhed vakte valget af quarterbacken Colin Kaepernick, som for at gøre opmærksom på politivold mod sorte amerikanere nægtede at stå op under afspilning af nationalsangen i forbindelse med fodboldkampe. Nike blev mødt af store protester, men stod fast på sit valg:

– Vi oplever, at Colin er en af de mest inspirerende sportsprofiler i sin generation, og han har brugt idrættens kraft til at hjælpe verden med at tage et skridt i den rigtige retning, sagde Gino Fisanotti i Nikes marketingafdeling..

2. ACO

I marts 2019 lancerede det svenske hudplejemærke ACO kampagnen Wash the web. Formålet var at fremhæve problemet med had på nettet, hvilket de gjorde ved at opfordre influencere til at tale om deres erfaringer med nethad. For hvert køb af ACO’s bruseolie gik to kroner til organisationen Friends’ arbejde mod mobning.

3. Oatly

Havredrikproducenten Oatly driver et forskningsprojekt sammen med Sveriges lantbruksuniversitet. 10 testbønder vil få deres klimapåvirkning kortlagt, når de øger andelen af afgrøder til konsum. Projektet er del af et større europæisk initiativ for et mere bæredygtigt landbrug i hele Europa. I 2019 begyndte Oatly også at gøre rede for sine produkters klimaaftryk direkte på emballagen og opfordrer andre fødevarevirksomheder til at gøre det samme.

4. Max

Den svenske burgerkæde Max klimakompenserer for 110 procent af sine CO2-udledninger. De har dermed sluttet sig til den gruppe virksomheder, som ikke blot kalder sig klimaneutrale, men klimapositive. For at øge troværdigheden af virksomhedens påstand har Max entreret med en uafhængig aktør, som undersøger tallene for dem.

5. Tuxe

En bluse og karriererådgivning, tak! Tøjmærket Tuxe ønsker at styrke kundernes selvtillid og medsender ti optagede sessioner med erhvervscoachen Ianna Raimi ved et køb. De handler blandt andet om, hvordan man opstiller livsmål og håndterer modgang i karrieren.

6. Lola

I forbindelse med lanceringen af intimprodukter med fokus på seksuel sundhed introducerede Lola kampagnen Let’s talk about it, som blandt andet bestod af et vægmaleri og to telefonautomater i Brooklyn, hvor nysgerrige kunne lytte til optagede beskeder fra eksperter og kendte om seksuelle emner. Optagelserne kunne også høres via en almindelig telefonlinje. Over 1.600 kvinder og mænd ringede ind i kampagnens første uge.

7. SJ

Da Stockholm og Göteborg var værter for Europride 2018, pakkede togselskabet SJ et af sine tog ind i regnbuefarvet folie for at gøre opmærksom på festivalen. ”Det er vigtigere end nogensinde før at stå op for ligeværd for alle. Med vores regnbuetog håber vi at sprede glæde og kærlighed og samtidig være med til at føre mennesker tættere på hinanden” sagde Pernilla Johansson, Customer Market Manager hos SJ.

8. North Face

Tøjmærket North Face har designet den CO2-negative tøjkollektion Cali Wool, som blandt andet indeholder en uldhue. I samarbejde med organisationen Fibershed og gården Bare Ranch anvendes regenerative landbrugsmetoder, som binder mere kulstof i jorden end det, der udledes under produktion og fremstilling. Ifølge virksomheden drejer det sig om en klimagevinst svarende til 4.000 tons om året, et tal de mener vil komme til at stige, i takt med at flere producenter tilslutter sig.

9. Levi Strauss

Chip Bergh, CEO for Levi’s, offentliggjorde i 2018 et åbent brev, hvor han tog stilling for strengere våbenlove. Han opfordrede samtidig flere virksomhedsledere til at benytte deres magtposition til at gøre en forskel i spørgsmålet.

10. Ben & Jerry’s

Valget av iskrem en politisk stillingtagen?Isproducenten Ben & Jerry’s har bogstaveligt talt gjort sine værdier til en del af isen, f.eks. spreder smagen If it’s melted it’s ruined viden om klimaforandringer, mens Pecan Resist kom til som en modreaktion mod Donald Trumps administration og yder støtte til fire bevægelser i USA: Color of Change, Honor the Earth, Women’s March og Neta. Ud over at donere en del af indtægterne fra salget til organisationerne opfordrer virksomheden sine kunder til aktivt at støtte deres arbejde.

Mere fra Content Hub

Eksklusivitet-kurerer-reklametretthet_16-9.jpg

Eksklusivitet overvinder reklametræthed

På kun nogle uger har ICA Sverige samlet tusindvis af følgere til sin lukkede Facebook-gruppe Bäst på Vego? (Bedst til vegetarisk?) ICA har opnået et øget engagement ved at lade kunderne ansøge om at være med i gruppen.

8-konsekvenser-af-oget-forbrugermagt_16-9_DK.jpg

8 konsekvenser af øget forbrugermagt

De seneste år er der blevet talt meget om, at forbrugermagten øges, men hvad betyder det i praksis, og hvad bruger forbrugerne magten til? Vi har samlet otte tydelige tegn på, at kunden har taget kontrollen.

Newsletter-Bg_3-1_DK_20200831.jpg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende artikler og interviews med fokus på det nyeste inden for kundekommunikation.

Kom i gang!