Sådan arbejder PostNord Strålfors med Transform

Den mest almindelige grund til at bruge Transform er, når en virksomhed vil håndtere sine forretnings- og transaktionsdokumenter på en måde, som ERP-systemerne ikke kan understøtte.
– De fleste af vores kunder har et ERP-system, som f.eks. Dynamics AX eller SAP, og de er ikke altid optimale værktøjer, når det kommer til output, siger Linda Knoblauch Skourup, systemkonsulent hos PostNord Strålfors.

linda_k_s_875.jpg

– Kunderne ved, at vi arbejder med Transform til daglig, og at vi er bevidste om de udfordringer der findes, og kan løse dem hurtigt og nemt, fortæller Linda Knoblauch Skourup

Nye behov eller krav opstår fra forretningen, kunden eller leverandøren. Det kan for eksempel være, at en faktura skal kunne vises i det rigtige layout med det rette logo og skrifttype eller at en faktura skal sendes i en email med en vedhæftet pdf.

– Og i dag skal alt gå hurtigt. Det betyder at systemet, som håndterer output, skal være fleksibelt og let at arbejde med.

Transform understøtter virksomhedens profil udadtil

Et eksempel på, hvorledes Transform udmærker sig, er hvis en virksomhed skal ekspandere i flere lande og kommunikere samme information fra flere systemer, på mange forskellige sprog, og få et ensartet output.

PostNord Strålfors går i samarbejde med kunden ind og vurderer den mest optimale måde at bygge et Transformmiljø op på. Disse miljøer kan være ganske simple "data ind/data ud" løsninger, og de kan være meget dynamiske miljøer, som er lette at udvide og tilpasse afhængig af kundens behov. Transform er bindeled mellem data fra en virksomheds ERP system og deres ansigt udadtil, fortæller Linda Knoblauch Skourup.

Analyse og tæt samarbejde med kunden

PostNord Strålfors' systemkonsulenter har oftest et tæt samarbejde med kunden og sidder i nogle tilfælde som in house-konsulenter hos denne, og opbygger over tid, en stor viden om kundens installationer.

Hovedparten af vores kunder kommunikerer med PostNord Strålfors inden der ændres noget i Transform. I nogle tilfælde vælger kunden selv at udføre ændringerne, og i andre tilfælde overlades al kodning til systemkonsulenterne fra PostNord Strålfors.

– Kunderne ved, at vi arbejder med Transform til daglig, og at vi er bevidste om de udfordringer der findes, og kan løse dem hurtigt og nemt, fortæller Linda Knoblauch Skourup.

I den første analysefase fokuserer man på spørgsmål som f.eks.: Overvejer virksomheden at vokse? Hvor mange dokumenter, findes der i forretningssystemet i dag? Samt hvilke øvrige behov findes? Baseret på den information skaber PostNord Strålfors en dataarkitektur tilpasset kundens behov.

– Vi er meget optagede af at forstå hver kundes udfordringer, for de er næsten altid forskellige.

Systemkonsulenten hos PostNord Strålfors skriver koden (opstiller regler), som definerer, hvad Transform skal gøre med alle forskellige typer af data som ERP-systemet leverer.

Det gode samarbejde med kunderne kommer helt naturligt efter implementeringsprojektet er afsluttet.

– Netop fordi vi hurtigt forstår, hvordan kundens udfordringer ser ud, og derefter følges ad og sammen opdager nye muligheder, får vi altid en god dialog med vores kunder. Det gør, at vi kan levere rigtigt gode løsninger, siger Linda Knoblauch Skourup.