Print dig selv – for 250 kr.

Du kan bestille en lille 3D-buste af dig selv takket være samarbejdet mellem Sony og PostNord Strålfors. Snart vil teknologien kunne bruges til helt nye oplevelser.

3D-print-3.jpg

Foto: Magnus Liam Karlsson

I efteråret 2017 lancerede Sony verdens første mobiltelefon, som kan 3D-scanne med mobilkameraet – en teknologi, der er udviklet i Sverige. Da Tomas Lundström, Solutions Manager 3D i PostNord -Strålfors, læste om dette, kontaktede han Sony.

– Industrielt set er Sonys teknologi en revolution. Udstyr til 3D-scanning er så dyrt, at det kan koste tusindvis af euro bare at scanne en grov geometrisk form. Nu er funktionaliteten indbygget i Sonys mobiltelefoner.

Foto: Magnus Liam Karlsson

Samtalen mellem Tomas Lundström og Sony resulterede i et samarbejde, og PostNord Strålfors hjalp Sony med viden om farvestyring, så algoritmerne til brug af farver i 3D-print blev forbedret. Hvis man har en nyere Sony-mobiltelefon kan man med et enkelt klik bestille et 3D-print af sit eget hoved og få det leveret til døren for 250 kr. – uanset hvor i verden man befinder sig.

– Vi har en del ideer til, hvordan teknologien kan bruges til at udvikle oplevelsen i forbindelse med e-handel. Der kommer mere om det i de kommende år, siger Tomas Lundström.