Når teknologi skaber panik

Christopher Ferguson er professor i psykologi ved Stetson University i Florida. Han har længe studeret, hvordan ny teknologi påvirker mennesker, ikke mindst børn, og er medforfatter til bogen Moral Combat: Why the War on Violent Video Games is Wrong.

Christopher Ferguson.jpg

Christopher Ferguson. Foto: Stetson University

Hvorfor er vi så bange for ny teknologi?

– Når der indføres ny teknologi, medfører det ofte voldsomme reaktioner fra samfundet. Meget af det, vi er nervøse for i dag, når det gælder smartphones, er det samme, som folk var bange for, da telefonen blev indført. Og for ca. 200 år siden var vi bange for, at folk ville blive indendørs hele dagen, hvis de begyndte at læse skønlitteratur. Vi siger det samme hver gang.

Chris bruger ordet ”technopanics” til at beskrive mennesker, der er bange for ny teknologi.

– Deres bekymring skyldes primært, at de vil beskytte grupper i risikozonen. Det har historisk drejet sig om kvinder og minoriteter. Kvinder måtte ikke læse bøger, fordi man mente, de havde svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Chris er i sin forskning stødt på flere ekstreme påstande om, at smartphones ødelægger den unge generation og fører til selvmord. Han synes, det minder om den moralske panik, der opstod i forbindelse med hardrock i 1980’erne. Mennesker er bange for det, de ikke forstår.

– Når vi bliver ældre, bliver det sværere at holde styr på, hvad der sker omkring os. Det, vi ikke forstår, kan være skræmmende, og den teknologiske udvikling går meget hurtigt i dag. Det er først, når man forstår noget, at man kan acceptere det.

Ifølge Christopher Ferguson handler det om at sætte tingene i perspektiv.

– I dag kan vi grine ad det, vores forældre var bange for, fordi der ofte var tale om komiske reaktioner, men vi reagerer selv på samme måde over for nye ting, vi ikke forstår.

Kunstig intelligens, automatisering og selvkørende biler er teknologier, som med deres effektivisering udfordrer flere brancher. Ligesom 1800-tallets maskinstormere er der mange, som er nervøse for, hvordan den nye teknologi vil påvirke deres arbejde.

– Der er mange udfordringer, men problemet er ikke, at der kommer ny teknologi, men at vi ikke fokuserer tilstrækkeligt på at omskole og videreuddanne os. Vi vil hellere satse på det, der er nyt og spændende, end tage hånd om dem, der bliver efterladt. 


Problemet er ikke, at der kommer ny teknologi, men at vi ikke fokuserer tilstrækkeligt på at omskole og videreuddanne os.

Chris mener, at vi har meget store forventninger til ny teknologi, men siger, at vi bliver nødt til at affinde os med, at der vil ske ulykker.

– Selv om selvkørende biler giver 90% færre ulykker, vil folk blive oprørte over de resterende 10%. Vi har vænnet os til -flyvemaskiner, der stort set flyver sig selv, men det er ikke noget, vi tænker over, fordi der er piloter i cockpittet. Vi kan godt lide tanken om, at vi har styr på tingene.

Chris Fergusson tror, at eksponering og uddannelse vil gøre folk mere trygge. Så bliver det ikke helt så skræmmende, og folk vil kunne se de positive effekter af den nye teknologi.

 Illustration: Aurora Kroon

Teknologifrygt gennem tiderne

Følg med på en rejse blandt innovationer og fænomener, som har gjort mennesker bange – fra de gamle grækere til i dag.

260 før Kristus – Skriftsproget

Så tidligt som på Sokrates’ tid var man bekymret for, hvad det skrevne ord ville føre med sig. Den græske filosof mente, at det at skrive ville adskille informationen fra dens kilde: den, der talte. Det ville ifølge ham medføre, at folk fik dårligere hukommelse, fordi de ikke behøvede at huske, hvad de ville sige.

1790’erne – Eventyrbøger

I takt med at eventyrromaner blev stadig mere populære og rettede sig mod en yngre målgruppe, blev forældre nervøse for, at deres børn ville begynde at læse hele tiden. Det kunne føre til, at de ikke passede deres pligter i hjemmet.

1811 – Vævemaskiner

Maskinstormerne var en arbejderbevægelse fra Nottingham. Det var tekstilarbejdere, som i protest ødelagde vævemaskiner. De var bange for, at deres håndværk ville forsvinde, hvis maskinerne tog deres arbejde. Maskinstormerne var ikke modstandere af teknologien i sig selv, men modsatte sig en teknologi, som ikke tog hensyn til mennesker. Bevægelsen blev mødt med hård modstand i form af undertrykkende love, henrettelser og deporteringer.

1870’erne – Telefonen

Sveriges første telefon blev demonstreret i Stockholm i 1877, men det tog sin tid, inden man tog teknologien til sig. Mange var skeptiske – især ældre mennesker – fordi de troede, den ville give elektriske stød. Det skete, at bønder og godsejere saboterede telefonledninger for at forhindre dem i at løbe hen over deres jord, og at præster kaldte telefonen djævlens værk.

1920’erne – Krydsogtværs

”Amerikanerne er slaver af krydsogtværs” udbasunerede en overskrift i Tamworth Herald i 1924. Nu var det gået for vidt. Hvad der tidligere var en kort adspredelse, havde nu taget landet med storm. Uanset hvor man gik og på alle tider af døgnet, sad folk og løste krydsogtværs, selv i kirken! Folk sad som limet til deres krydsogtværs i stedet for at tale med hinanden og passe deres arbejde.

1960’erne – TV-apparater

Mange af os har i spøg fået at vide, at for meget tv-kiggeri kan give firkantede øjne. Frygten kan spores til året 1967, hvor virksomheden General Electric leverede en defekt model, som udsendte farlige røntgenbølger. Det fik virksomheden til at advare mod at sidde for tæt på tv’et. General Electric tilbagekaldte 90.000 tv-apparater, og fejlen blev rettet, men frygten levede videre.

1996 – Kloner

”Verdens mest berømte får” kom fra Skotland og var det første pattedyr, der blev født efter at være blevet klonet fra en celle fra et voksent dyr. Dolly var ud af 277 forsøg det eneste får, der overlevede og voksede op. Da fysikeren Richard Seed hørte om Dolly, lovede han, at han ville blive den første, der klonede et menneske – i løbet af 18 måneder. Og ikke nok med det – han ville klone sig selv. Det skete aldrig, men Dolly gav anledning til mange diskussioner om og frygt for kloning.

2018 – Selvkørende biler

Der skete en dødsulykke med en selvkørende bil i marts 2018 i Tempe, Arizona. Der sad en testchauffør ved rattet, men bilen påkørte alligevel en 49-årig kvinde, som gik over gaden. Videomateriale viser, at testchaufføren blev distraheret og ikke havde øjnene på vejen. Bilen skulle have registreret kvinden, men det gjorde den ikke. Efter ulykken valgte Uber at udsætte sine projekter i flere byer.