Det skete på Smarter Communication Day 2018

Den 31. maj skinnede solen fra en skyfri himmel, og deltagerne ved Smarter Communication Day 2018 kom for at hente inspiration og værdifulde input til de udfordringer, der bokses med i hverdagen.

I år åbnede Daniel Ewerman dagen. Daniel er industriel designer og co-founder af Transformator Design. Daniel brænder for den gode kundeoplevelse og viste os, hvor vigtigt det er, at vi ikke glemmer at forbedre og udvikle kundeoplevelsen - for så mister vi kunderne.

I de parallelle spor fortæller specialister og samarbejdspartnere om spændende nyheder som Artificial Intelligence, Machine Learning og e-Boks-løsninger. Det var også muligt at høre, hvordan andre virksomheder har kunnet udvikle og forbedre deres kundeoplevelse med løsninger fra PostNord Strålfors. Blandt andet var Telia, ATP, Novozymes og NCC på podiet med eksempler på, hvordan de enten har forbedret kundernes rejse, effektiviseret processer eller reduceret omkostninger.

Smarter Communication Day 2018 blev afsluttet med en udfordring fra teknologioptimist Märtha Rehnberg fra DareDisrupt; 'Tænk hvis dit produkt var gratis. Hvad vil du så leve af?' Prøv at disrupte dig selv! er hendes budskab. Hvis vi går nye veje, taler med nye mennesker og lærer nye ting. Så opstår der nye muligheder.

Vi håber, at vores kunder har fået inspiration med hjem, som de kan brug i deres hverdag, siger Rasmus Kristiansen.

Märtha Rehnberg
Märtha Rehnberg, DareDisrupt

Prøv at disrupte dig selv!
Märtha Rehnberg, som er medstifter og partner i DareDisrupt opfordrer i sit indlæg alle tilhørerne til at tænke ud af boksen og for eksempel søge nye samarbejdspartnere.

– Prøv at tale med folk fra virksomheder og brancher, I normalt ikke arbejder sammen med. Det kan der komme noget meget værdifuldt ud af, siger Märtha.

– Vi er ikke vant til at gå nye veje, og det kan virke utrygt. Men vi er nødt til at tænke alternativt, hvis vi vil overleve. Prøv at forestille dig, at dit produkt bliver tilbudt gratis af en anden leverandør i morgen. Hvad vil du så leve af?

Nye teknologier udvikler sig ofte med så voldsom hast, at hvis man venter med at springe på toget, til man føler sig sikker. Ja så er det tit for sent, og man bliver overhalet af andre virksomheder. Märtha giver spændende eksempler på teknologier, der har udviklet sig eksponentielt og dermed overrasket alle.

Download Märthas præsentation

Daniel Ewerman
Daniel Ewerman, Transformator Design

Den gode kundeoplevelse koster ingenting – sammenlignet med den dårlige
Daniel Ewerman, co-founder af Transformator Design har i mange år beskæftiget sig med kundetilfredshed, og fortæller om, hvordan man kan forbedre kundeoplevelsen. Daniels svorne mål er at komme den dårlige kundeservice til livs. Det lyder relativt enkelt, hvis bare man strammer op og leverer det, kunden betaler for, så er alle vel glade. Men så enkelt er det ikke.

I sit indlæg opfordrer Daniel Ewerman til, at vi holder regnskab med de ekstra omkostninger, vi betaler for at give vores kunder den gode kundeoplevelse. Den oplevelse der gør, at de kommer igen og måske endda anbefaler os til andre.

Ifølge Daniel er det utrolig vigtigt at kortlægge og arbejde med kunderejsen fra kunden første gang bliver opmærksom på dit produkt, til han eller hun kommer tilbage og køber hos dig igen. Kun de virksomheder, der arbejder aktivt med kundeoplevelsen, vil vinde kapløbet om kunderne.

Download Daniels præsentation

Bure Noréus
Bure Noréus, Data Scientist

AI er andet end sjove apps til mobilen
Bure Noréus er Data Scientist og giver med sit indlæg en generel introduktion til, hvad AI (Artificial Intelligence) og Machine Learning er, og hvordan det kan skabe værdi for virksomheder. Går du rundt og frygter, at kunstig intelligens og robotter er på vej til at overtage Verdens Herredømmet, så kan Bure afmystificere begreberne og fortælle os, at AI og Machine Learning bare er maskiner, der kan lagre og sammenligne store datamængder.

– Jo flere data vi fodrer den med, jo klogere bliver den. Det kan give os en mængde fordele. Blandt andet betyde, at man ved hjælp af AI kan forudsige flaskehalssituationer i en arbejdsproces, eller kødannelser på motorvejen. Hvem vil ikke gerne undgå den slags?

– Vi er ikke altid klar over det, men er vi faktisk selv med til at fodre maskinerne med de data, de bruger. Vi skal vænne os til at opfatte AI som en hjælp til at forbedre vores hverdag.

Kim Konstantin Sølbeck
Kim Konstantin Sølbeck, Nordic Head of e-Boks Solutions

Postbuddet og e-Boks ringer altid tre gange
Kim Konstantin Sølbeck fra e-Boks kan sætte nogle foruroligende tal på danske virksomheders fakturering. Hos e-Boks har man nemlig gennemført en undersøgelse blandt brugerne, der kan give stof til eftertanke.

– Fakta er, at 30 procent af alle normale fakturaer ikke bliver betalt til tiden. Rykkerbreve håndteres normalt ikke automatisk. Det betyder, at 50 procent af de rykkerbreve, der sendes ud, bliver eftergivet. Det tager nemlig for lang tid at styre manuelt. Det betyder, at der faktisk ikke er nogen dækning af de udgifter, de dårlige betalere påfører virksomheden.

– I vores brugerundersøgelse kan vi se, at 74 procent ønsker at kunne betale direkte i e-Boks. Og hele 82 procent af de adspurgte vil gerne have det notifikations flow, e-Boks tilbyder – nemlig tre beskeder om betaling: Først får man en mail om, at der er post i e-Boks. Hvis mailen i e-Boks ikke bliver åbnet, får man en reminder-mail. Og til sidst får man en sms og en e-mail dagen før betaling, hvis fakturaen ikke er betalt.

Tamara Khaliel
Tamara Khaliel, Telia

Med Telia på deres digitale rejse
Tamara Khaliel som er Sourcing Manager hos Telia fortæller i sit indlæg om, hvordan Telia har taget sine kunder og medarbejdere med på en rejse mod en fuldkommen digital hverdag.

Telia sender tæt på ni millioner fakturaer ud om året. Og der kan spares mange penge ved at digitalisere fakturahåndteringen.

– Vi udnytter og udforsker digitaliseringens potentiale. Målet er, at så meget som muligt af kommunikationen ska være digital. Det er faktisk også et ønske fra kundernes side.

– PostNord Strålfors løsninger med dynamiske dokumenter, mobile pay og faktura direkte i e-Boks er godt for kundeoplevelsen. Det betyder, at kunderne betaler hurtigere.

– Vi sender 300.000 rykkere ud hvert år. De koster i gennemsnit 250 kr. per styk. Så hver vellykket betaling betyder en stor besparelse for os, siger Tamara Kaliel. 

Claus Mortensen, ATP

Effektiv omkostningsstyring hos ATP
Er der nogen i Danmark, der håndterer store postforsendelser, så er det ATP. Med Udbetaling Danmark sender ATP hvert år 22 millioner breve – heraf er 75 procent digital post. Claus Mortensen, som er afdelingschef hos en af Danmarks største finansinstitutioner ATP, fortæller i sit indlæg om de fordele man hos ATP har opnået ved at samle al input og output management hos én leverandør, PostNord Strålfors. I sin præsentation lægger han særlig vægt på den store omkostningsbesparelse, ATP har opnået.

– Fokus har været på effektiv omkostningsstyring og lige fra begyndelsen har PostNord Strålfors forstået vores udfordringer og kunne sætte sig ind i vores digitaliseringsbehov, siger Claus Mortensen.

Klaus Andresen, NCC

Korte ansættelser kræver hurtige løsninger
Klaus Andresen fortæller i sit indlæg om, hvordan man er begyndt at benytte Post-Let-løsningen hos NCC, og hvilke fordele det har betydet for virksomheden.

– Vi er nødt til at blive hurtigere for at kunne følge med den måde, man ansætter medarbejdere i byggeriet på. Byggebranchen er præget af korte og nogle gange sæsonbetonede ansættelser. Vi er nok også en branche, hvor man ikke er så administrativt indstillet. Så det må meget gerne være nemt at håndtere dokumenter.

Klaus fortæller om, hvordan man tidligere nogle gange først havde kontrakten klar, når medarbejderen stoppede igen.

Klaus giver desuden eksempler på, hvordan Post-Let-løsningen har betydet bedre sikkerhed og dokumentation.

– Vi oplever ikke længere, at medarbejderne mister deres kontrakt, fordi de glemmer, hvor de har gemt den eller er kommet til at smide den ud. Der ligger nemlig altid en kopi i systemet, som kan hentes frem igen.

Nadezda Iakovleva
Nadezda Iakovleva, Novozymes

Hvorfor printe to labels, når man kan nøjes med en?
Novozymes er verdens førende inden for produktion af enzymer, og leverer over 700 forskellige produkter til omkring 30 brancher over hele verden. Alle produkter forsynes med to labels. Nadezda Iakovleva, som er Process Analyst hos Novozymes, fortæller i sit indlæg, hvordan man med PostNord Strålfors' output management-løsning Transform har optimeret sin proces omkring printning af labels.

– Tidligere havde vi to labels på hvert produkt, men i den nye løsning har vi al informationen på én label. Det har reduceret antallet af de labels vi skal printe med to millioner.

Men det stopper ikke her. Platformen giver også mulighed for central håndtering af data, flere forskellige typer stregkoder, plus at man kan benytte datakilder fra forskellige systemer på samme etiket.

– Eftersom vi kun er to medarbejdere, der håndterer alle etiketter, er vi meget glade for den nemme håndtering, siger Nadezda Iakovleva.

Niels Jacobsen Bryndum
Niels Jacobsen Bryndum, Styrelsen for Patientsikkkerhed case

Digitalisering af de små ting i hverdagen gør livet lettere
Niels Jacobsen Bryndum fra PostNord Strålfors giver i sit indlæg eksempler på, hvordan man inden for Sundhedsvæsnet benytter Connect-løsning til at gøre livet lidt lettere for sig selv. En af udfordringerne hos Sundhedsvæsnet er, at man ofte skal sende meget store filer for eksempel tegninger, billeder eller sagsakter. En anden udfordring ligger i, at mindre filer skal sendes til utrolig mange modtagere. Begge dele kan automatiseres med Connect-løsningen, der også er betyder øget sikkerhed i datahåndteringen, fortæller Niels Jacobsen Bryndum.

Niels giver desuden eksempler på, hvordan Connect-løsningen har hjulpet Sundhedsvæsnet med at leve op til kravene i den nye GDPR-lovgivning.

– Men Connect er ikke kun for offentlige virksomheder. Flere og flere private virksomheder begynder at se fordelene i løsningen, fortæller Niels.