AI – ven eller fjende?

Begreber som kunstig intelligens og machine learning er for mange mennesker forbundet med usikkerhed og frygt. Vil kunstig intelligens medføre, at robotterne overtager magten? Og bliver alt automatiseret, så der i fremtiden kun vil være arbejde til programmører?

Bure-Noréus.jpg

Bure Noréus, Data Scientist og AI-ekspert.

Nej, helt så skræmmende er virkeligheden ikke. Udviklingen af kunstig intelligens – også kaldet AI – kan sammenlignes med fremstillingen af stål. Det er generelle teknologier, der kan anvendes på godt og ondt. Men stål – eller AI – i sig selv er ikke noget at være bange for.  Det er muligt, at nogle arbejdspladser forsvinder på grund af AI, men den udvikling er ikke unik. De seneste 200 år er der opstået og forsvundet arbejdspladser på mange forskellige områder på grund af teknologisk innovation. 

– Tidligere var næsten alle beskæftiget inden for landbruget. På grund af teknologisk innovation og automatisering er det nu kun en brøkdel, der arbejder inden for landbruget, men det betyder jo ikke, at resten af os er arbejdsløse. På samme måde kan man måske forvente, at AI vil ændre arbejdsmarkedet, siger Bure Noréus, som i sit job som Data Scientist har beskæftiget sig med AI og machine learning i flere år. 

Både AI og machine learning vil i fremtiden gøre livet lettere for os på flere forskellige områder. Tag fx selvkørende biler, som vil give bedre benzinøkonomi og færre trafikuheld.

– Det kan lyde som ren science fiction, og det ligger et stykke ud i fremtiden, men alligevel ikke længere, end at vores børn formentlig ikke vil behøve at tage kørekort, siger Bure Noréus.

Eksisterer allerede i samfundet

På kort sigt vil AI skabe gradvist -tiltagende innovation i form af mindre effektiviseringer på en række områder. AI kan generere musikanbefalinger, som gør det nemmere at finde god musik. AI kan forbedre internettets søgemaskiner. AI kan forudsige det, hvis din postpakke ikke kommer til tiden. AI findes allerede på mange måder i samfundet og gør livet lettere for os på måder, vi ikke nødvendigvis opdager.

På lidt længere sigt kan automatisering ved hjælp af AI give store fordele og gøre mange ting billigere. 

Arbejdskraft er det dyreste led i en produktion, og hvis man kan automatisere de processer, der kræver meget arbejdskraft, kan man reducere omkostningerne og dermed tilbyde billigere produkter. 

Det er mængden af data, der tæller

– AI og machine learning giver størst fordele, hvor der er let adgang til data, siger Bure Noréus. 

Han peger på internethandel som et af de mest oplagte områder. 

– I netbutikkerne har man indsamlet store mængder kundedata. Disse data genererer en enorm viden om forbrugernes adfærd. Hvad køber vi? Hvornår køber vi? Og hvorfor køber vi? 

Diagnosticering af sygdomme

I sundhedssektoren kan AI også være et nyttigt redskab til tidlig diagnosticering af sygdomme. Men her vil der gå meget længere tid, før AI kommer til at spille en afgørende rolle. Dataindsamlingen går langsomt, fordi der kræves en patient for hvert datapunkt. 

Da AI lærer af data fra virkeligheden, skal der også bruges et ”facit”. Hvis man vil optræne en AI, der skal diagnosticere hjernecancer, er det ikke nok at give AI’en billeder af folks hjerner – man er nødt til at fortælle, hvem der havde hjernecancer, og hvem der ikke havde. Det er den måde, AI lærer på. 

I dette tilfælde er ”facit” ret dyrt at fremskaffe, fordi det kræver en hjernelæge, som fortæller AI’en, hvad der er rigtigt og forkert. Inden for e-handel kræver det på den anden side som regel ikke noget manuelt arbejde at skabe et ”facit”.  Oplysninger om, hvem der har købt noget hvor og hvornår, er som regel allerede gemt.