Bot Shop; hvad er det?

Mange virksomheder investerer masser af resurser i at udvikle apps til at gøre det nemmere for deres kunder at for eksempel købe en busbillet. I deres markedsføring opfordres kunderne til at ”Downloade appen”. Men hvor mange downloader rent faktisk en ny app? Og hvor meget mere praktisk havde det ikke været, hvis man kunne købe den der billet direkte i en allerede eksisterende app?

Botshop_DK.jpg

Nye måder at skabe salg på via sociale kanaler

Nu er den nye Bot Shop begyndt at etablere sig på markedet. Via chat-funktioner som Kik og Facebook Messenger får man som virksomhed lov til at lade en "robot", en bot, svare direkte via chatten på kundernes spørgsmål. Da mange kun benytter et fåtal af apps, ønsker man at komme ind i chat-funktionen og få kunderne til at købe direkte via chat-kanalen. Ganske enkelt for at gøre det så nemt som muligt for kunden. Som virksomhed er det muligt at vælge forskellige funktioner, som tilpasses til den enkelte kundes behov. Dette skaber en helt ny relation til kunderne og åbner helt op for både kunder og virksomheder; man får direkte kontakt.

Facebook Messenger er en af de chat-funktioner, som har omkring 800 millioner aktive brugere hver måned. At bruge denne funktion er en god måde at fange kunderne på. Facebook afslørede på sin store konference i april 2016, at også de hopper på Bot Shop-funktionen. I øjeblikket findes den kun i en betaversion, men inden længe vil flere og flere virksomheder hoppe på toget. Kik, en anden chat-funktion, er allerede på skinner med Bot Shop. De tilbyder alt fra sjove videoer fra Vines til H&M-rådgivning.

Med en ny måde at skanne koder på, lidt i retningen af QR-koder, kan kunden skanne via sin chat-funktion og komme direkte til det, der vælges. Hele processen bliver meget kortere, og al information ses i samme vindue.

Forestil jer, at gæsterne på en restaurant ønsker at bestille mere mad. I stedet for at bede personalet om et menukort, bruger man en kode til at skanne direkte i chat-appen og bestille. Det hele via telefonen. Man shopper helt enkelt via chat-funktionen, og "boten" kommer med et forslag til forskellige alternativer.

Bot Shop – Man kan sige, at bot er en slags robot, en computer, en supersmart app. Du kan spørge om vejret og få en tredagsprognose retur. En ven, der altid er der, hvad enten du skal købe et nyt produkt eller have fortalt en joke. En virksomhed kan indlægge en masse svar og forskellige muligheder for at svare kunden på spørgsmål om netop det produkt.