Mal med data

Statistik kan bruges til meget. For eksempel til at vække interesse for dit varemærke.
– Hent data fra flere kilder, og kombiner dem, så de egner sig til dit behov, siger Alexandra Samuel, amerikansk teknikforsker, skribent og strateg og forfatter til bogen Work Smarter with Social Media.

PostNord_Stralfors-Alexandra_Samuel-875x580.jpg

– Infografik og lignende kommunikation giver mulighed for at vække opmærksomhed og stikke ud i en netverden, hvor trængslen bliver større og større, siger Alexandra Samuel, forfatter til bogen Work Smarter with Social Media.

Skab spændende infografik med dine kundedata. Og når du ser, hvordan folk reagerer på dit materiale, får du desuden ny indsigt.

– Infografik og lignende kommunikation giver mulighed for at vække opmærksomhed og stikke ud i en netverden, hvor trængslen bliver større og større, siger Alexandra Samuel.

Hendes pointe er at kombinere, at male med data. Ved at krydsbestøve dine egen kundedata med åben statistik kan du skabe et materiale, der er såvel unikt som letoverskueligt og interessant.

En sengefabrikant ser måske, hvad World Cup betyder for søvnmønstrene i Europa. Bilproducenten kan kombinere statistik over indbrud med tips om, hvordan man kan undgå indbrud i bilen. Det giver ikke bare merværdi til kunderne; et spændende materiale lokker også læsere ind på din hjemmeside. Som et ekstra plus er en god og tydelig infografik noget, der har store chancer for at blive spredt videre på sociale medier.

– I stedet for at lægge lister og observationer ud kan du tilbyde kunder og andre vigtige målgrupper reelle værdier ved at præsentere data, som giver ny indsigt om din egen aktivitet eller om omverdenen. Og ved at tilbyde visuel infografik bliver disse data naturligvis meget lettere at absorbere for folk og også meget mere iøjnefaldende, siger Alexandra Samuel.

Væk interesse ...

Sådan gør du. Søg i åbne kilder, for eksempel hos myndigheder og organisationer, hvor materialet frit kan benyttes. Ved at benytte dig af et bredt udvalg af datakilder kan du skabe relevant information, som egner sig til de fleste af dine kunder og følgere.

Det amerikanske forsikringsselskab Allstate benytter sig af mange tilgængelige kilder. Ved hjælp af et kort viser de, i hvilke byer det er sikrest at køre bil. Med endnu et kort sættes dette i forbindelse med, hvor tætbefolket området er, og med yderligere et, hvordan regn og sne påvirker sikkerheden. På deres blog har de bonusmateriale af mere almen interesse som: "Fjern kaffepletter på dine bilmåtter" og "5 måder at få et lille areal til at opleves større på."

Hvis du ikke har prøvet dette tidligere og måske ikke har en klar opfattelse af, hvad du bør fokusere på, har Alexandra Samuel nogle råd om, i hvilken ende du skal starte.

– Det, der virkelig stikker ud, er fortællinger, der bygger på data. Det betyder, at du skal gøre dig klart, hvad det er, du vil fortælle, og derefter finde de data, der understøtter den fortælling.

Samtidig skal du være åben for, at de oplysninger, som du finder, faktisk kan modbevise det, du vil sige. I så fald er der kun en ting at gøre: gå tilbage til skrivebordet, og start forfra.

– Måske skal du stille et spørgsmål omkring noget, som du selv er meget nysgerrig efter at vide, og som er direkte relevant for din virksomhed eller organisation, og så finde data frem, som besvarer det spørgsmål. Start med selve fortællingen, eller find fortællingen i dataene, og strukturer derefter din præsentation omkring fortællingen. Ikke omvendt.

... hos mange

Brug databaser og statistikker til at skabe indhold, som sætter dit eget materiale i et større perspektiv. Søg de relevante sammenhænge i databaser, og følg forskningen inden for dit område. Vis, at du er eksperten.

At vise, hvordan data, der indsamles om kunderne, benyttes, er også en måde at opbygge loyalitet på. Et eksempel er producenter af armbånd eller apps, der kan benyttes til at måle, hvor aktiv brugeren er. Disse gør det ofte muligt at have tjek på søvnmønster, fedtprocent og kalorier. Ved at linke brugernes data sammen tegner der sig et større billede; på hvilken tid af døgnet træner vi helst, hvad og hvor? Er det forskelligt på landsplan? For-
tællinger lægges op for at stimulere og vække interesse. Ofte er der en lille sløjfe på historien, som lokker andre medier til at følge med; hvad vi spiser og drikker til sankthans, eller personer der har truffet hinanden gennem træningen.