Sådan sparer Nordea penge med papir

Nordea skifter til en dyrere trykløsning og sparer millioner. Ligningen er mulig takket være Strålfors’ løsning White paper factory. Med flere digitale kommunikationskanaler kan besparelsen blive endnu større.

Nordea_Stralfors_VNN_875x580.jpg

Koncernen

Nordea er den største finanskoncern i Nordeuropa med omkring 30.000 ansatte, ti millioner kunder og en børsværdi på cirka 41 milliarder euro. Koncernen har aktiviteter i fire af de nordiske lande: Danmark, Finland, Norge og Sverige, samt Estland, Letland, Litauen og Rusland.

Udfordringen

Som en stor aktør på finansmarkedet har Nordea mange papirudsendelser. De store mængder resulterer i både udgifter og miljøpåvirkning. For at modvirke dette var Nordea nødt til at reducere papirspildet og transportstrækningerne. Samtidig ønskede man at opretholde en høj kvalitet i udsendelserne.

Løsningen

Nordea har samarbejde med Strålfors i over 40 år, og begge leder hele tiden efter nye, smarte løsninger.
I dette tilfælde foreslog Strålfors, at Nordea i stedet for A4-papir med fortrykt logo skulle benytte Strålfors’ løsning White paper factory for at mindske papirspildet og transportstrækningerne. White paper factory indebærer, at man digitaltrykker på blankt papir direkte fra store papirruller, samtidig med at man har mulighed for at trykke i firfarve.
Løsningen betyder, at man kan danne en enkelt stor datafil til trykpressen i stedet for at dele trykket ud på ti filer. Det medfører, at papirspildet bliver mindre sammenlignet med fortrykt papir, samtidig med at man slipper for at skulle have et stort lager af brevpapir.
Da man med White paper factory trykker i alle de lande, hvor Nordea har aktiviteter, slipper koncernen desuden for at skulle transportere det fortrykte brevpapir.

Resultatet

Under normale omstændigheder er det dyrere at trykke direkte fra store ruller end at bruge fortrykt brevpapir. Men Nordea har så store mængder udsendelser, at udgiften til lagerføring og håndtering af fortrykt brevpapir overstiger besparelsen på udgiften til trykning. Alene i form af sparede lagerudgifter og nedsat papirspild på tre til fire procent sparer Nordea 200.000 euro hvert år.
– Med White paper factory har Nordea opnået en lavere omkostning pr. produceret udsendelse. Indregnes alle besparelserne, er udgiften alt i alt 10 procent lavere i dag sammenlignet med tidligere. Det drejer sig om flere millioner svenske kroner, siger Hans Nilsson, head of global program manager international sales hos Strålfors. Han nævner, at Nordea desuden slipper for at have en stor kapital bundet i lagre af fortrykt brevpapir.
Med løsningen får Nordea også en ekstra sikkerhed, da man kan trykke i flere forskellige lande, hvis der for eksempel skulle forekomme strømafbrydelser.
Da Strålfors tager sig af alt det praktiske, er arbejdsbyrden for Nordeas administration faldet med mellem 50 og 75 procent.

Fremtiden

Fremover skal Strålfors hjælpe Nordea til at arbejde mere med multichannel for at effektivisere koncernens kommunikation. Tanken er, at slutkunden selv skal kunne vælge kanal, for eksempel e-mail, brev eller sms. Med digitale forsendelser kan Nordea spare to til tre svenske kroner i portoudgift pr. udsendelse. Det skulle give en besparelse på flere millioner svenske kroner årligt.
– Multichannel er strategisk vigtig for Nordea de kommende år. Markedet forandrer sig så hurtigt, at vi er nødt til at være en del af forandringen. Unge mennesker benytter i stadig højere grad mobiltelefonen, så vi kan ikke benytte de gamle kommunikationsmetoder, siger Anne Puustinen, category manager commercial services.
For at en multichannelløsning skal være hurtig og effektiv, kan resultatet blive, at Strålfors skal stå for layout og levering for Nordea.
Ved hjælp af Strålfors’ værktøj Access, kan Nordeas partnere desuden nemt oprette kampagner på egen hånd helt frem til lige inden, de skal sendes ud. Med værktøjet nedbringes ledetiden for kampagner fra fire uger til et par dage.
Det er meget værdifuldt i for eksempel elektronikbranchen, hvor man hurtigt skal kunne tilpasse sig for at være pro- og reaktiv i forhold til konkurrenternes tilbud.