Norsk Rikstoto spiller med sikre kort

Over 400.000 nordmænd er registreret som spillere hos Norsk Rikstoto, der har 1.570 udsalgssteder rundt om i Norge. I 2015 skal der være 2.000. 
– Vi skal være der, hvor nordmændene kommer. Det betyder, at vi skal ud i for eksempel dagligvareforretninger, der har åbent også om aftenen og i weekenderne, siger Carl Fredrik Stenstrøm.

Norsk_Rikstoto_Carl_Fredrik_Stenstrom_02_Stralfors_VNN_875x580.jpg

– Samtidig med at vi ønsker at tjene penge, ønsker vi også at være ansvarlige i vores kommunikation og i vores produkter, siger Carl Fredrik Stenstrøm, direktør for den tekniske drift.

Virksomheden

I Norge uddeler staten tilladelser til spilvirksomheder, og Norsk Rikstoto har koncession på alt spil på heste. Norsk Rikstoto har også som opgave at tilbageføre så mange penge som muligt til den aktive del af hestesporten. Det sker i form af præmier og økonomisk støtte til opdræt, avl og forskning. I 2010 blev der overført 620 millioner norske kroner til hestesporten i Norge.

Udfordringen

Norsk Rikstotos vigtigste indtægtskilde er udsalgsstederne, der tegner sig for over 75 procent af indtægterne. Det er også via udsalgsstederne, at de flest nye kunder rekrutteres, selvom Norsk Rikstoto også vokser på nettet.
For at fortsætte med at vokse skal Norsk Rikstoto finde flere kunder. Det gør man ved at finde nye målgrupper.

– En ny gruppe, som vi har identificeret og satser meget på, er de, der spiller V75 på de såkaldte Lyntoto-maskiner. Maskinerne kræver ingen forkundskaber og udskriver automatisk en unik kupon til hver spiller.
Nye målgrupper stiller også større krav om tilstedeværelse. I dag har Norsk Rikstoto 1.570 udsalgssteder, men i 2015 skal der være 2.000.

– Vi skal være der, hvor nordmændene kommer, og det betyder, at vi skal ud i for eksempel dagligvareforretninger, der har åbent også om aftenen og i weekenderne, siger Carl Fredrik Stenstrøm.

Løsningen

Norsk Rikstoto udvikler selv spilterminaler, hvor der derefter anvendes kvitteringer og boner fra PostNord Strålfors . For Norsk Rikstoto er papirkvaliteten utrolig vigtig. Efter at papiret er blevet printet ud på maskinerne, skal det også kunne skannes ind igen, når kunden kommer tilbage og fremviser deres bon.

– PostNord Strålfors er verdensledende på dette område, og vi er kunder hos dem, fordi det er vigtigt for os, at alt fungerer, som det skal, siger Carl Fredrik Stenstrøm.

Resultatet

PostNord Strålfors leverer også logistik til Norsk Rikstoto. Terminaler, monitorer og butiksindretninger sampakkes og sendes sammen med kvitteringsruller og boner til Norsk Rikstotos forhandlere i hele landet.

– Fordelen for os er, at vi slipper for at skulle vælge leverandør, sammenligne priser og bekymre os om, at ting og sager kommer frem til tiden. Alt det står PostNord Strålfors for, siger Carl Fredrik Stenstrøm.