For Lyreco er bestillingen bare et klik væk

Nemt at arbejde med for de ansatte, og mulighed for at udbygge med flere funktioner efterhånden. Det var et par vigtige krav, da Lyreco skulle i gang med at udsende kundetilbuddene på e-mail.

Lyreco_02_thorbjorn Lauritsen_Stralfors_VNN_875x580.jpg

Thorbjørn Lauritsen, Market Development Manager for Lyreco i Skandinavien.

Selskabet

Lyreco i Danmark er et datterselskab, der er 100 procent ejet af den franske Lyreco-koncern – en familieejet virksomhed, som sælger kontorprodukter til virksomheder. Der er datterselskaber i størstedelen af Europa, i Canada, i Asien samt i Australien. Sammenlagt findes Lyreco i 27 lande og har over 10.000 ansatte. Lyreco Skandinavien med hovedkontor i Roskilde omfatter Danmark, Sverige og Norge.

Udfordringen

Lyreco i Danmark, landets største B2B-leverandør af kontorprodukter, ville begynde at udsende tilbud til deres kunder på e-mail. Deres konkurrenter var allerede godt i gang, og Lyreco havde brug for et godt værktøj, som var nemt at forstå og håndtere for de ansatte i virksomheden. Men ønsket var også, at systemet skulle være fleksibelt, og det skulle være muligt efterhånden at udbygge med flere funktioner.
De udsendte e-breve skulle også kunne indeholde links direkte til webshoppen. Noget, som viste sig at være en udfordring i sig selv, da siderne til de enkelte produkter ikke havde egne genveje. Desuden krævede det, at der var oprettet en konto, og at man skulle udfylde brugernavn og password. Det ville dermed være en proces, som blev utrolig omstændelig for kunden. Lyreco i Danmark indgår i en stor koncern, som hen ad vejen vil få et helt nyt site, hvor også webshoppen er blevet opdateret. I mellemtiden måtte man løse problemet med direkte links på anden vis.

Løsningen

Lyreco i Danmark valgte blandt en håndfuld virksomheder til sidst Postnord Strålfors. Foruden en enkel, men fleksibel løsning med en særskilt skabelon til Lyreco via Send Direct oprettede Postnord Strålfors også en særlig webshop til kampagnetilbuddene.
– Det var en langvarig, men spændende proces. Både vi hos Lyreco og folkene fra Postnord Strålfors skulle være helt på det rene med, hvad det var for en løsning, vi havde behov for, og derefter skulle vi komme frem til, hvordan den kunne gennemføres bedst muligt, siger Thorbjørn Lauritsen, Market Development Manager hos Lyreco i Skandinavien. Nu udsendes der en mail en gang om ugen til de kunder, som har tilmeldt sig, både i Danmark, Sverige og Norge. Ved at klikke på et interessant produkt føres kunden direkte til webshoppen, og med yderligere et par klik er købet gennemført. Kundenummeret står i kampagnemailen.
– I stedet for at linke mail-systemet til den eksisterende webshop, blev der oprettet en ny og enklere variant: En særlig landingsside, hvor alle aktuelle tilbud bliver uploadet. Bestillingen havner i det sædvanlige ordresystem, og købet overføres via kundeservice til kundens normale faktura, siger Thorbjørn Lauritsen.

Resultatet

Siden årsskiftet 2011/2012 har Lyrecos skandinaviske kunder kunnet få relevante tilbud direkte i deres mail-boks hver uge. Med en åbningsfrekvens på i gennemsnit 30 procent er Thorbjørn Lauritsen godt tilfreds. Mange af købene er relativt små, og skulle Lyreco have sendt en sælger ud til den pågældende virksomhed, ville ordren ikke have kunnet betale sig. Samtidig sælger Lyreco ofte op til 2.000 procent flere enheder af varerne i mail-udsendelsen i den periode, kampagnen løber.
– Løsningen er godt gennemtænkt og opfylder præcis de målsætninger, vi havde sat os. På hovedkontoret i Roskilde besluttes i tæt samarbejde med leverandørerne hvilke produkter, der skal tilbydes til kampagnepriser. Herefter danner grafikere et billede, hvor alle varer og priser er repræsenteret, og efter en nem og simpel uploading og med links til kampagnewebshoppen er mailen klar til at blive sendt ud til kunder i tre lande.

Fremtiden

Lyrecos mål er at videreudvikle mail-udsendelserne. Deres egen salgsstatistik er retningsgivende, men der findes også forskellige målefunktioner indbygget i Send Direct.
– Vi vil benytte flere af de funktioner, som findes i systemet. Vi vil blandt andet også gennemføre såkaldte split-test for at se, hvad der fungerer godt og mindre godt. Desuden vil vi begynde at segmentere og personalisere mail-udsendelserne, siger Thorbjørn Lauritsen.