"Relevans, relevans og atter relevans"

Bliver postkassen fremtidens papirkurv?
– Nej, svarer Troels Hansen, Corporate Strategy Analyst hos Posten Norden.
Han mener, at den nye teknologi supplerer – ikke erstatter –den gamle.

Siden 1992 er antallet af mediekanaler eksploderet. I dag er der reklamer overalt.
Hver dag mødes vi af 2.500–3.000 reklamebudskaber. Antallet af varemærker er fordoblet i det seneste årti, og i butikkerne er der et hav af yoghurtvarianter at vælge imellem.
Troels Hansen har i flere år fulgt tendenserne og udviklingen inden for markedsføring og forbrugeradfærd:
– Mulighederne for at kommunikere er uendelige i dag. Det eneste virkemiddel, der har held til at trænge igennem mediebruset, er relevans, relevans og atter relevans.
Det er meget få mennesker, der klikker på reklamebannere på for eksempel avisernes websites. I stedet for massekommunikation vil de have individuelle meddelelser, og området for direkte kommunikerende reklame vokser. Og markedsføringen skal generere flere køb.
– Administrativ kommunikation er også markedskommunikation. Og benytter man fakturaen som kommunikationskanal, er den noget, som alle læser, og de fleste gemmer den, også efter at den er blevet betalt.
Invoices er en god måde for virksomhederne at give kunderne relevant og personlig information på. I stedet for at forsøge på at være synlig – på de rigtige dage – blandt 92 millioner søgeresultater på Google.
– Postkassen vil ikke ende sine dage som papirkurv; den er en af fremtidens kommunikationskanaler, slår Troels Hansen fast.