13:44 09-11-2011TRENDS & REPORTS
QR-koder er hurtigt blevet meget populære markedsføringsredskaber. Frem for alt fordi de giver os nye muligheder for at benytte print til at give respons på andre medier.

Se my Toys kampagne”the Lego Codes”.
QR er en forkortelse for Quick Response, hurtig respons, og er et glimrende markedsføringsværktøj inden for one to onemarketing. Det er for eksempel muligt at indlægge dynamiske data i QR-koderne. Dermed kan koden for eksempel linke til et personaliseret websted, der indeholder relevante data til hver enkelt unikke besøgende. Flere fordele ved QR-koder er for eksempel, at du kan:
- give kunden kortere vej til køb gennem et direkte link til webshoppen
- give dine kunder merværdi, gode råd eller information gennem direkte links til websitet
- straks måle aktivitet og respons på dit markedsføringsmateriale.
QR-koderne har også ændret på, hvordan virksomhederne markedsfører sig. Et eksempel er det tyske myToys, som for et stykke tid siden lavede en kampagne, ”The Lego Codes”. Alle Lego-klodser, der udgjord QRkoden, var en unik Lego-æske, og koden linkede i sig selv til produktsiden på nettet. Takket være kampagnen blev der solgt dobbelt så mange æsker som normalt.
- QR-koden blev udviklet af en virksomhed i Japan i 1994 og er en todimensional matrikskode.
- En almindelig stregkode kan lagre 20 cifre. En QR-kode kan lagre op til 7.089 tegn.
- For at læse en stregkode skal du have en speciel skanner. For at læse en QR-kode er det nok med et mobilkamera.
SÅDAN SKANNER DU EN QR-KODE
Har du ikke et program, der kan læse 2D-koder, i din mobiltelefon, er du nødt til at downloade et. Vi anbefaler ScanLife. ScanLife downloader du til din iPhone via AppStore eller til din Android-telefon via Android Market. ScanLife findes også til andre større operativsystemer som Windows Mobile, Symbian, Blackberry, Java og brew. Læs mere på www.scanlife.com.