Tag en faktura eller et kontoudtog, og brug de tomme flader som annonceplads. Kort fortalt er det sådan transpromo fungerer – en ny måde at kombinere transaktionsdokumenter og direkte reklame på.
Aktia Bank i Finland har ført sin kommunikationen med kunderne et skridt videre. Foruden månedens transaktioner prydes de trykte kontoudtog nu også af information om renteændringer, nye opsparingsformer og forsikringsbetingelser.
– Alle ønsker at bevæge sig hen mod det papirløse samfund. Men vi vil kunne tilbyde de 90.000 kunder, der stadig ønsker deres kontoudtog sendt med posten, anvendelig information i en og samme kuvert, uden at de af den grund føler, at vi prøver at sælge dem noget, siger Göran Stenberg, marketingchef hos Aktia Bank i Helsingfor
Hjælper kunden med at træffe valg
Valget af at udnytte de tomme overflader på kontoudtoget til saglig information i stedet for til markedsføring af servicer og produkter bygger på Aktia Banks løfte til kunderne: lydhørhed og ærlighed.
Alt for mange giver løfter til deres kunder uden at holde dem, mener Göran Stenberg.
– Alle banker siger det samme: ”Vi er kundeorienterede.” Virkeligheden er en anden. Vi i Aktia Bank tør lægge hovedet på blokken og påstå, at vi er ægte interesseret i at skabe en livslang relation til vores kunder. Og så skal vi også kunne leve op til det!
I 2009 vil lidt over 30.000 af Aktia Banks kunder blive inviteret til en konsultation for at diskutere deres økonomiske situation og deres forsikringer, i dag, i morgen og i fremtiden.
Behovet for vejledning vokser i svære at diskutere deres økonomiske situation og deres forsikringer, i dag, i morgen og i fremtiden.
Behovet for vejledning vokser i svære tider. Så er det endnu vigtigere at hjælpe kunden med at træffe det rigtige valg, mener Göran Stenberg.
– Mange unge, der har lån, tror ikke, at man kan spare op og samtidig betale af på lånet. Men det kan man, hvis man gør det klogt.
Hvorfor har I valgt at satse på denne form for transpromo?
– I og med at den ekstra information trykkes samtidigt med resten af kontoudtoget, bliver meromkostningen marginal. Vi har deadline for materiale til Strålfors den sidste dag i hver måned. Kunden har kontoudtoget i hånden et par dage senere. Så der er heller intet tidstab.
Er der andre fordele?
– Antallet af overflødige udsendelser elimineres næsten helt. Mange banker, teleoperatører og andre større selskaber, der tilbyder daglige services, sender informationsfoldere med i alle udsendelser. Det slider på både jordens ressourcer og kundens tillid. Ved i stedet at segmentere og planlægge slipper kunden for masseudsendelser. God kommunikation handler om at give den rette information til den rette person på det rette tidspunkt, siger Göran Stenberg.