Danskerne vil kunne vælge

Næsten alle ser deres post igennem, når de kommer hjem fra arbejde. I henhold til Postens undersøgelse ”Brevvanor 2009” passer dette udsagn på 83 procent af alle danskere.

I de engelsktalende lande har denne stund til og med fået sit eget navn: ”the mail moment”. Danskerne udviser ret god ordenssans – seks af ti lægger regninger, der skal betales, et bestemt sted eller sætter dem ind i en mappe. Men 10 procent har ingen rutiner til at huske deres regninger. Næsten ni af ti gemmer betalte regninger i en mappe eller på anden vis. Kun lidt under tre af ti betaler en eller flere regninger via e-faktura. Noget, der kan synes mærkeligt, da danskerne generelt set er positive over for at få regninger i elektronisk form. Men Michael Rasmussen, e-Business Manager hos Strålfors, har en forklaring:
– Mange benytter betalingsservice. Altså at virksomheden har ret til at trække pengene direkte fra kontoen. Hver måned får kunden i stedet en betalingsoversigt, så han eller hun kan kontrollere, at alt stemmer. Vi udskriver omkring to millioner af disse om måneden.

Bedre kontrol og overskuelighed

Men regninger, pensionsoversigter og selvangivelsen er det stadig vigtigt at kunne få på papir for en stor del af danskerne. Bedre kontrol og overskuelighed, samt at de er nemmere at læse, angives som nogle af begrundelserne. Informationer og tilbud i samme kuvert som en regning, de såkaldte indstik, læses i stor udstrækning. Mere end otte af ti læser eller bladrer materialet igennem. Næsten halvdelen af danskerne synes, at indstik er den bedste måde at blive informeret på, men omtrent lige så mange vil hellere have en mail. Omtrent fire af ti er også positive over for at kunne få information eller personlige tilbud direkte på regningen.

Betale regninger på nettet er populært

Mange – 76 procent – er på nettet hver dag, men samtidig svarer 10 procent, at de aldrig bruger nettet; de fleste af disse har slet ikke adgang til nettet. Men at betale regninger på nettet er populært; det gør så mange som otte af ti.
– Danskerne vil kunne vælge. Når kontaktvejene bliver flere, er det vigtigt for virksomheder og myndigheder at kunne tilbyde forskellige måder og lade dem eksistere side om side, siger Lars Kirstein Andersen, administrerende direktør for Strålfors Information Logistics
A/S. Syv af ti danskere synes, at det er vigtigt at kunne vælge, hvordan de bliver informeret. Halvdelen bliver til og med irriteret, hvis valgfriheden tages fra dem.

MERE OM BREV OG INDSTICK

KONTAKT

Tlf.: +45 33 86 86 86
info@stralfors.dk

Alle kontakter