Alt på ett kort

Göteborg hver sommer er scene for verdens største ungdomsturneringer i fodbold og håndbold. Med titusindvis af deltagere er plastkort med magnetstribe blevet en nødvendighed.
– Kortene er livsvigtige for os; ellers kunne det slet ikke have fungeret, siger Fredrik Andersson, Partille Cups turneringsgeneral.

 Midt i højsommeren flokkes boldspillende unge fra hele verden i Göteborg. Håndboldturneringen Partille Cup er den første, der går i gang, og støvet har knap lagt sig, før fodboldturneringen Gothia Cup går i gang to uger senere. I løbet af de intensive dage spilles der kampe fra tidlig morgen til sen aften rundt om i hele byen.
Men turneringerne er så meget mere end bare håndbold og fodbold.
Samtidig med at morgendagens sportsstjerner fødes og minder for livet skabes, skal et enormt logistikapparat og en kæmpestor organisation fungere.
Det indebærer, at sommerferietomme skoler fyldes med madrasser, at sultne maver skal mættes, og at transporterne mellem kampsteder og overnatningssteder skal fungere. Og om aftenen er det diskoteker eller et besøg i Nordens største forlystelsespark, Liseberg, der står på programmet.
– Succeskonceptet for en turnering er at skabe en helhedsoplevelse for såvel spillere som ledere. Kampene har naturligvis førsteprioritet, men ved siden af skal de tilhørende aktiviteter, rejser, mad og overnatning, være af bedste kvalitet og fungere problemfrit, siger Partille Cups turneringsgeneral Fredrik Andersson.

 

Samarbejde styrker helheden
Af flere forskellige grunde samarbejder turneringerne for at skabe denne helhedsoplevelse. Begge turneringer har deres center på Heden, som ligger kun et stenkast fra Göteborgs hovedstrøg, Kungsportsavenyn, og med kun to uger imellem dem er det
naturligt at bruge samme udstyr og lokaler for at spare udgifter. Den populære lederfest i Scandinavium er også fælles. Desuden samarbejder de ved indkøb af de såkaldte deltagerkort.
– Deltagerkortene er plastikkort med en magnetstribe. Vi samarbejder med Liseberg, og det indebærer, at vores deltagere kommer gratis ind, og det var et krav fra dem, der betød, at vi begyndte at bruge plastikkort. Magnetstriben på kortet betyder, at de kan gå gennem tælleapparatet til Liseberg, og samtidig registreres deres tilstedeværelse,
siger Fredrik Andersson.
Partille Cup har tre forskellige kort,
som deles ud til spillere, ledere og familie. Foruden magnetstriben er der felter på
bagsiden, der udfyldes, når man spiser frokost og middag, og på Västtrafiks busser og sporvogne rejser man gratis ved fremvisning af kortet. Designet står de selv for, men Strålfors klarer resten – tryk, pakning, teknisk løsning og levering.
– Det drejer sig om et særdeles stort antal; sammen med Gothia cup handler det om 80. 000 kort. Kortene er livsvigtige for os; det kunne ikke have fungeret ellers, og vi skal kunne stole på leverandøren og føle
tillid. Strålfors er en stor virksomhed, og
de tog sig fantastisk godt af os under hele processen, siger Fredrik Andersson.
Kortet, der benyttes under Gothia Cup, har yderligere en teknisk løsning – en stregkode. Ved hjælp af stregkoden benyttes plastikkortet også ved indgangen til Nya Ullevi, som er stedet, hvor både indmarch og finalekampe foregår. Niclas Andersson er markedschef for Gothia Cup, og han understreger nytten ved den service, de køber hos Strålfors.
– Vi bliver på denne måde betydelig mere digitale, når vi kan udnytte denne stregkodeløsning. Det bliver en slags id-kort også, når man kan se, hvem der har ret til hvad, siger han.
Plastikkortet giver også en mængde rabatter rundt om i Göteborg, og altså både gratis kollektivtrafik og entre til forlystelsesparken Liseberg.
– Dette betyder, at de er populære også blandt de unge, der ikke deltager i selve turneringen. Vi sælger mange af den slags kort også, siger Niclas Andersson.
Det er et ønske hen ad vejen at gøre kortet endnu smartere ved at finde flere anvendelsesområder, som for eksempel
at de bliver mere personlige ved også at fungere som pladsbillet.
Al ære til det nyttige ved kortet, men der er yderligere fordele ved dem, som har en anden type betydning.
– Vi har bemærket, at mange samler på deres kort, som bliver et minde fra turneringen. Det er en værdi, som ikke skal
undervurderes, siger Fredrik Andersson.
2011-turneringerne er nu et afsluttet
kapitel, og arbejdet frem til næste år er
allerede i fuld gang. Diskussioner med Strålfors om at udvide samarbejdet på
andre måder fremover er også i gang.
– Der er mange tryksager, det skulle
være muligt at lave. Nu har vi kendt hinanden et år, så nu er det op til Strålfors at vise, hvad de kan, siger Fredrik Andersson.

KONTAKT

Tlf.: +45 33 86 86 86
info@stralfors.dk

Alle kontakter