En fleksibel, global løsning

Et af Lantmännens selskaber, Unibake, arbejder med et udviklingsprojekt af et globalt dokumentstyringssystem. I forbindelse med projektet var der behov for en effektiv styring af dokumenthåndtering, da man tidligere havde haft mange forskellige løsninger. Unibake i Danmark var det første selskab i Lantmännen koncernen til at implementere
en Output Management løsning sammen med Strålfors.

Selskabet
Lantmännen er en af Nordens største koncerner indenfor fødevarer, energi, maskiner og landbrug. Føde­varedivision er den største og tegner sig for 42 procent af salget, efterfulgt af landbrugsdivision med 30 procent. Moderselskabet ligger i Sverige og er ejet af over 37.000 svenske landmænd. Koncernen har aktiviteter i 18 lande. Omsætningen var i 2010 SEK 36 milliarder, og resultatet efter finansielle poster blev SEK 822 millioner.
Kendte mærker inden for koncernen er Axa, Schulstad, Kronfågel, Gyllenhammer, Amo, Kungsörnen, Hatting m.fl.
Unibake, et forretningsområde inden for Lantmännens fødevaredivision, er en førende international leverandør af dybfrosset og frisk brød til både foodservice- og detailmarkedet. Unibake har en bred vifte af brød, fastfood, kager og croissanter og findes i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Polen, Rusland, Ungarn, Storbritannien og USA. Der ligger salgskontorer i Spanien, Holland, Frankrig, Canada, Sydafrika og Australien.

Udfordringen
Med de forskellige aktiviteter og den geografiske spredning af Lantmännens aktiviteter er der mange forskellige løsninger til styring af dokumenthånd­tering.
I Unibakes tilfælde har der været lokale virksomhedssystemer i de enkelte lande, og udskrifthånd­teringen er hovedsagligt blevet indbygget i det lokale virksomhedssystem. Når disse systemer skal erstattes, og der skal implementeres et globalt ERP-system, er der behov for en mere effektiv måde at oprette dokumenter og udskrifter på. Mange print er tids- og forretningskritiske, såsom print af palleetiketter og følgesedler.
Lantmännen ønskede derfor en fleksibel, global løsning, der på en enkel og omkostningseffektiv måde kan opfylde lokale krav til layout og samtidig opfylde kravene til driftsstabilitet og driftsøkonomi. Ved at etablere en global løsning ønskede Lantmännen at kunne gennemføre en successiv ændring, hvor der er mulighed for at dele de mange forskellige tekniske platforme og drage fordel af synergieffekter.

Løsningen
Lantmännen besluttede at starte et projekt hos Unibake, der skulle indkøres sammen med Unibakes implementering af et globalt ERP-system til at lette udformningen af fakturaer, palleetiketter og følgesedler. Lantmännen søgte efter alternative værktøjer til håndtering af forretningsdokumenter og fandt hos Strålfors en god løsning i licensproduktet Transform™. Sammen med Strålfors blev der gennemført et "proof of concept", der gav positive resultater. Derefter oprettede Strålfors et fuldskala-miljø med Transform™, der blev stillet til rådighed for Unibakes projekter. Strålfors stod for den tekniske levering af den løsning, som nu kan anvendes på flere områder.

Resultatet
Løsningen blev sat i drift hos Unibake Danmark i marts 2011 og hos Unibake Finland i april 2011. Unibake har planer om at indføre løsningen på flere markeder i takt med implementeringen af det nye ERP-system. Andre virksomheder inden for Lantmännen kan følge efter i fremtiden, og der er allerede parallelle projektaktiviteter, baseret på Transform-løsningen.
– Løsningen har kunnet iværksættes uden alt for store komplikationer eller ændringer fra standard­opsætningen, og det er let at foretage justeringer efter behov. Samarbejdet med Strålfors har fungeret godt. Vi har ikke evalueret projektet endnu, men vil gøre det, og som sædvanlig forbereder vi en "lessons learned" for at finpudse de fremtidige implementeringer, siger Hans Peter Hammar, chef for Solution Center Integration og systemintegration hos Lantmännen.
– Vi har andre lignende værktøjer inden for koncernen, men mente, at Transform har en fordel i et enkelt brugerinterface, samtidig med at Strålfors har en god licensmodel, der passer til Lantmännens behov, siger Hans Peter Hammar.

Fremtiden
Transform-løsning kan anvendes indenfor flere områder.
– Den har et stort potentiale, og vi har andre virksomhedssystemer, der venter på at blive ændret. Vi er stadig på et tidligt stadie, men de første erfaringer er særdeles gode, siger Hans Peter Hammar.

KONTAKT

Tlf.: +45 33 86 86 86
info@stralfors.dk

Alle kontakter