"Vi har ikke råd til, at brevene ikke kommer frem"

Virksomheden

”Pengene tilbage. Og kunden”, lover inkassobureauet Alektum på sin webside.
Inkassobureauer har per tradition ikke interesseret sig for de små beløb, fordi det giver for meget arbejde i forhold til afkastet. Det er her, Alektum har fundet sin niche.
Alektum arbejder for sine kunder på provisionsbasis – som en ejendomsmægler kan man sige. Lykkes det ikke, koster det ingenting – men lykkes indrivningen, får de 20 procent af beløbet.
– Det er en uglamourøs del af inkassobranchen; alle ønsker at arbejde B2B og med store beløb. Men vi indså, at det kan lade sig gøre at tjene penge på små beløb. Mange virksomheder har titusindvis af små surdeje, der ligger og gærer. Gæld, det er svært at inddrive, fordi det ofte handler om stærkt gældsatte personer, der har en ringe betalingsvilje, fortæller Anders Svensson, collection manager hos Alektum Inkasso, der er et af Europas ledende bureauer inden for forbrugerinkasso og langtidsovervågning.
En fordel ved at arbejde med mange små beløb er, at virksomhedens cashflow bliver bedre.
– Vi opnår desuden en bedre soliditet og kan samtidig udarbejde bedre prognoser til vores kunder, siger Anders Svensson.

Udfordringen

Ingen breve ud, ingen penge ind. Alektum er afhængig af, at brevene sendes ud til tiden.
– Vores brev skal ligge øverst i bunken hjemme hos den, der har gæld, på lønningsdagen, for dagen efter er pengene allerede brugt, så enkelt er det, forklarer Anders Svensson.
De beløb, som Alektum inddriver, er som regel ikke så store. Men samtidig handler det om store beløb for virksomhederne. 20.000 sager a 100 kroner – det bliver til en hel del penge. Alektums arbejde handler meget om at finde individuelle løsninger, så skyldneren kan klare at betale sin gæld.
– Vi kan tilbyd afbetalningsløsninger til dem, der har svært ved at betale hele beløbet på en gang. For sådan er det jo – 100 kroner om måneden kan de fleste betale. Men det er de færreste, der kan klare en gæld på 300.000 kroner på én gang.
Mange kunder har mange skyldnere med for det meste små gældsbeløb. Det bliver til mange udsendelser.
– Vi udsender omkring 4,5 millioner breve hvert år. Og hver eneste brev skal være fremme til tiden. Det stiller store krav til vores leverandører, siger Anders Svensson.

Løsningen

For Alektum er vejen til succes registerpleje, registerpleje og atter registerpleje.
– Det er takket være, at vi har så gode registre, at vi kan håndtere store mængder og på den måde inddrive mange gældsbeløb på en gang. Det kræver, at vi har den rigtige adresse til det rigtige personnummer – ellers vil det aldrig lykkes os at inkassere noget, siger Anders Svensson.
Alektum bearbejder kunderne på samme måde i alle lander – via brev, telefon og sms.
Takket være at vi har de korrekte adresser, kan vi levere originalen til Posten og dermed udnytte deres portorabat. Det bliver billigere for os. 

Resultatet

Da Alektum begyndte at få større mængder udskrifter, benyttede de i begyndelsen tre leverandører – Itella, Posten og Citymail. Men tre leverandører gav mange fejlkilder og gjorde det svært at finde fejlen, hvis der var noget, der gik skævt.
– Det medførte, at vi lidt efter lidt gik over til Postens eBREV-service og fik en enkelt leverandør. Vi var meget tilfredse med dette og var lidt skeptiske, da Posten introducerede en ny leverandør, Strålfors, som partner i 2007. Men vi opdagede ret hurtigt, at Strålfors gav os nye muligheder. Nu var der pludselig nogen, der ville diskutere, hvordan det brev vi udsender, ser ud, mulighederne med bilag og så videre. Totalt set har dette været et løft for os. Vi valgte Posten for at få rabatter og minimere fejlkilderne. Og oven i hatten fik vi en ny sparingspartner til idéerne.
I dag printer Strålfors alle Alektums breve i Norden. Derefter sender det svenske Posten brevene til de respektive lande. 

Fremtiden

I dag kommunikerer Alektum hovedsagelig ved hjælp af papir.
– En skønne dag sender vi måske e-mail, men dér er vi ikke endnu, siger Anders Svensson.
I stedet gælder det om at finde andre overtalelsesveje.
I snit har hver skyldner 5 gældsposter hos Alektum.
– Og så har de som regel også det samme antal gældsposter hos vores konkurrenter. Vi har med andre ord hård konkurrence hjemme på skrivebordet hos skyldneren.
Ved at sætte nye farver og former på udsendelserne håber Anders Svensson at vinde den kamp. Men det gælder om at finde et unikt udtryk, så det ikke ser ud som en faktura og heller ikke ligner en reklame.
– Den svenske Försäkringskassan er et godt eksempel. Perforeringskanterne signalerer noget positivt, at man får penge, og det ser heller ikke ud som en almindelig regning.
Næste trin er at individualisere brevene og vedlægge kundespecifik information.
– Måske kan vi i fremtiden tilbyde rabat til visse skyldnere under visse forudsætninger. Samtidig skal vi hele tiden følge med i, hvilke nye betalingsløsninger der dukker op.

ALEKTUM

  • Alektum dækker alt fra kreditoplysning og fakturering til inkasso og langtidsovervågning.
  • Alektum findes i 13 lande – Sverige, Danmark, Norge, Finland, Frankrig, Nederlandene, Italien, Estland, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
  • Alektum har lidt over 200 ansatte, hvoraf 80 i Sverige, og omsætter for 260 millioner svenske kroner.
  • De største konkurrenter er Intrum Justitia, Lindorff, Gothia og Aktiv Kapital.
  • Mange af Alektums kunder benytter virksomhedens servicer over landegrænserne.
  • Ellos, Bonniers, Resurs Finans, Ink Club, NetonNet, Mr Music, Panduro Hobby, Höök og Home Entertainment står på kundelisten.

KONTAKT

Tlf.: +45 33 86 86 86
info@stralfors.dk

Alle kontakter