– Man skal have et godt kendskab til, hvem medlemmerne er, vide, hvad det er, man vil kommunikere, hvilken kanal der er den bedste til formålet og altid kommunikere klart og relevant. Det er den effektive kommunikation, vi tror på, og som jeg kan tale om i dagevis, siger Trond Iversen.
For at nå dertil kræves det, at man måler effekterne af det, man gør. Trond Iversen tager blandt andet eyetracking op, som siger noget om, hvordan folk læser annoncer, websider og aviser. Han mener, at dagens ekstreme konkurrence om opmærksomheden kræver, at virksomhederne kommunikerer på den rette måde, at de ved, hvad de gør, og at det får det udfald, de ønsker.
Flere og flere medlemmer
NAF’s vision er at ”gøre Norge til et bedre og tryggere land at være trafikant i”. Organisationen har over 500.000 medlemmer, 73 lokalforeninger og 2.000 frivillige. De seneste 6–7 år har NAF fået sit medlemstal til at vokse.
– Hvis man tror, at man ved hjælp af reklame kan ændre på, hvordan et varemærke opfattes, så tror man fejl – derimod kan man forstærke positive opfattelser. Vi betragtes som meget pålidelige, og det er noget vi kan benytte os af – men det betyder samtidig også, at folk stiller høje krav til os.
Relevant information
NAF var pioner i Norge hvad angår at udnytte fakturaer i fire farver til information og tilbud:
– Det er 500.000 fakturaer, der printes, uden fortryk, i fire farver. Det er fleksibelt, omkostningseffektivt og opbygger loyalitet. Informationen og tilbuddene er relevante, og det sætter vores medlemmer pris på.
Men NAF har også begivet sig ud i de sociale medier: – Vi har annoncer på Facebook. De fungerer mægtig godt – det ved vi, for vi måler responsen.